:: Anmeldelse ::

Jeg er en af dem, der godt kunne lide sidste revival af ‘Planet of the Apes’-franchisen med Tim Burton’s version fra 2001, så jeg var umiddelbart meget positivt indstillet overfor endnu en film i dette fantastiske univers. Da jeg senere hen så et par forskellige trailere, begyndte jeg at glæde mig skræmmende meget, hvilket altid er farligt, da skuffelsen så nærmest lurer lige om hjørnet. Der var dog ingen skuffelse at spore, da jeg havde set instruktør Rupert Wyatt’s film. Tværtimod synes jeg endelig, at vi får det helt rå billede af den menneskelige natur, og en fantastisk forståelse for aberne, som på alle måder viser større næstekærlighed end de fleste mennesker er i stand til. Tidligere har der været lidt vaklen mellem at vise aber eller mennesker som barbarer, men her får vi et langt mere nuanceret billede.

Nu skal det nok også siges, at jeg er meget stor dyreven. Og uden totalt at inkriminere mig selv, så er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg kunne skade et menneske skræmmende meget, hvis jeg så dem skade dyr. Noget som sker alt for ofte, hvilket man næppe kan lukke øjnene overfor med diverse TV programmer og dokumentarer, der med al tydelighed viser dette. Netop derfor er der også plads til denne film nu, hvor et stort publikum vil være åbne overfor alle filmens præmisser: Mennesker kan elske og have medfølelse, men mange viser også en skræmmende mangel på begge disse – ikke mindst hvis der er mulighed for at tjene penge.

Der er ingen tvivl om, at meninger om denne film vil være blandet – præcis som det var tilfældet med Burton’s vision i 2001. Effekterne kan der dog næppe siges meget dårligt om, og slet ikke hvis man sammenligner med tidligere film i serien. Vi så Burton’s film direkte efter denne nyeste version, og effekterne og flowet i filmene er helt uden sammenligning. ’Abernes Planet: Oprindelsen’ er på et langt højere plan på samtlige områder! Castet i denne film fungerer fint, men det er især Brian Cox og John Lithgow – der spiller James Franco’s far – som virkelig leverer fantastiske præstationer. Franco selv er meget en smagssag. Jeg har aldrig været super begejstret for ham, men synes han leverer jævne præstationer. Denne gang synes jeg faktisk, han fungerer rigtig godt, men den altoverskygende præstation skal findes hos Andy Serkis. Om han er Gollum, King Kong eller Caesar, så er han “out of this world”. Han leverer en karakter, der har mere dybde og personlighed end de fleste almindelige mennesker præsterer i filmen.

Efter at have set denne film, vil jeg hellere være abe end menneske… på den måde vil jeg i sidste ende alligevel være mere human! Mit blødende dyrehjerte vil gerne kaste 6 splatter efter denne fantastiske film, men hvis jeg lige tager et skridt bagud, så lander vi trods alt nok på en flot 5’er.

Fakta

(Originaltitel: Rise of the Planet of the Apes)

I biografen: 04-08-2011
Genre: SciFi | Thriller | Action
Instr.: Rupert Wyatt
Medv.: James Franco, Tom Felton, Freida Pinto, Andy Serkis, Brian Cox, John Lithgow m.fl.
Land: USA, 2011

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.