Arrival er egentlig en lille historie om kommunikation. Den udspiller sig dog i ekstraordinært store rammer, er vanvittig spændende og uhyggeligt realistisk!

Der er ingen tvivl om, at Arrival er højaktuel med alle de politiske spændinger i verden i dag. Ja, selvom det er sci-fi drama med rumvæsener!

Groft sagt handler Arrival nemlig om, at vi kan meget mere, end vi tror, hvis bare vi vil samarbejde. Den lille “samarbejde”-øvelse er dog – både i filmen og i virkeligheden – noget nær en umulighed.

Til gengæld er det faktisk ret interessant at se, hvor prominent Danmark er i denne film. Vi er simpelthen nævnt på yderst prominente placeringer sammen med Kina, Rusland og USA. Og vores flag er såmænd da også med undervejs – igen sammen med de store kæmper.

Det gør ikke ligefrem filmen mindre realistisk, da lille Danmark jo altså er med ved verdens brandpunkter. Både med militær og hospitalsvæsen. Ja okay, min mor er tilfældigvis operationssygeplejerske og har været udstationeret i både Irak, Kosovo og Afghanistan, så det rammer nok lidt tættere på mig end mange andre.

I alle tilfælde, så er Arrival også instrueret af canadiske Denis Villeneuve, hvilket måske forklarer, hvorfor der hele tiden er stor fokus på alle andre lande. Og ikke bare i negative sammenhænge. Det er nemlig ikke kun amerikanerne, der kan finde ud af at kommunikere med rumvæsenerne. Og her er det jo, at fokus på kommunikation dukker op igen og igen. Hele verden arbejder mod samme mål: At forstå disse væsener.

Men ens forståelse hænger også sammen med, hvad man forventer og antager. Lige præcis her er militæret ret fokuseret på krig – hvor der er vindere og tabere – og ikke så meget på det at samarbejde og løfte i flok. I hvert fald ikke uden at have en fælles fjende.

Amy Adams og Jeremy Renner i ARRIVAL (2016)

Uhyggeligt realistisk

Nu er det ikke fordi, militæret er fyldt af krigsliderlige og ensporede mennesker. Næ nej, det er politikerne og medierne, der står for den slags. De vil nemlig have svar hele tiden, og jo længere tid der går uden svar, des flere konspirationsteorier opstår. Og jeg tror ikke, jeg afslører for meget, når jeg siger, at der ikke er nogen af disse teorier, der går på, at rumvæsenerne er venligsindede.

Derfor bliver situationen stadig mere tilspidset, og som publikum følger vi alle bekymringer. Både fra befolkningen, militæret og alle dem, der fungerer som mellemmænd.

Faktisk virker starten på Arrival uhyggelig bekendt. Ikke fra en anden film, men fra den virkelige verden. Vi har efterhånden alle prøvet at dukke op et sted eller pludselig få besked om at tjekke en stor nyhed. Om så det er 11. september i 2001. Tsunamien ved juletid i 2004 eller “bare” en bombetrussel på Hovedbanegården, som viser sig ikke at være ægte. Det virker derfor (desværre!) ikke fremmed, når folk samles om TV eller computerskærme og hører om en ny katastrofe under fuld udblæsning.

Selvom vi dog ikke har oplevet noget med væsener fra ydre rum. Indtil videre!

Det, der fungerer så skræmmende godt i Arrival er det genkendelige ved denne helt uvante situation. Den er ikke svær at købe, og derfor er man som publikum med ude på kanten af sædet fra starten.

Skuespil fremhæver historien, som er den egentlige hovedrolle

Selvom der er en række fantastiske skuespillere, der gør det fremragende, så er historien den egentlige hovedrolle i Arrival. Alligevel kommer vi naturligvis ikke uden om, at Amy Adams er helt formidabel som sprogeksperten Louise Banks. Hun er civilperson, og der lægges ikke skjul på, at det er en heftig omgang for hende at blive smidt ind midt i en stor militæroperation. Det gør hende ikke svag, men giver derimod en nødvendig afstand til den militære “kæft, trit og retning”-tankegang.

Det samme gælder Jeremy Renner karakteren, Ian Donnelly, der kommer som videnskabsmand. Tilsammen udgør de to et team, som skal starte en kommunikation med disse væsener. Og så er der Forrest Whitaker, som faktisk har en relativt lille rolle. Det er en vigtig rolle, bevares, men han nævnes som en af de primære skuespillere, selvom han ikke er meget med i filmen.

Det er først og fremmest Amy Adams (Lois Lane i det aktuelle DC Comics filmunivers) og Jeremy Renner (Clint “Hawkeye” Barton i Marvel film universet) samt rumvæsenerne, der fortæller denne historie. Og disse to leverer fantastisk underspillede præstationer, mens man helt glemmer, at der ikke er nogle aliens med i denne film. Derimod er der nogle effektive speciel effects folk inde over, der også formår at holde fokus på historien og ikke disse væsener.

Amy Adams i ARRIVAL (2016)

Elegant af fantastisk instruktør

Arrival er som tidligere nævnt instrueret af Denis Villeneuve, som gør det helt fantastisk. Det er simpelthen mesterligt at tage en kæmpe historie, og gøre den til en intim og universelt (bogstavligt talt) vedkommende historie. Villeneuve har tidligere fået ros for sin instruktion af Prisoners og Sicario, ligesom han står bag den kommende Blade Runner 2049.

Nå ja, og så var hans film Nawals Hemmelighed nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i 2011. Her endte den danske Hævnen med at vinde prisen, så måske det i virkeligheden er derfor, Danmark får så prominent en rolle i denne film…

Manuskriptet er skrevet af Eric Heisserer, der er særdeles velkendt med horror-genren. Han skrev manuskripterne til The Thing og A Nightmare on Elm Street genindspilningerne samt Final Destination 5. Senest stod han bag Lights Out fra 2016. Selve historien til Arrival er dog baseret på Story of Your Life, som er skrevet af Ted Chiang.

Du må endelig ikke gå glip af Arrival, selvom det ikke er en action- eller gyser-drevet sci-fi-film. Der er klart horror-elementer og masser af spænding og mysterie, så du kommer ikke til at kede dig. Og så er lydsiden helt fantastisk. Man bliver altså blæst tilbage i sædet flere gange. Det er voldsomt og skræmmende, men på den helt rigtige måde!

Arrival er en af de absolut bedste film i år. Den spænder over flere genrer og kan anbefales til alle. Det her er en film, der er ekstremt relevant, og forhåbentlig vil den gå hen og blive en klassiker!

Det bør sige sig selv, men alligevel: Se den i biografen! Et kæmpe rumskib og ditto væsener og lyde er altså ikke det samme i hjemmebiografen.

FAKTA

Biografpremiere: 1. december 2016
Viaplay-premiere: 4. marts 2021
Genre: Science Fiction, Mysterie, Drama
Instruktør: Denis Villeneuve
Medvirkende: Amy Adams, Jeremy Renner, Forest Whitaker m.fl.

Plot

Efter rumskibe er landet flere steder på jorden får en kvindelig sprogekspert til opgave, at finde ud af hvorfor de er kommet.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.