:: Anmeldelse ::

Lad mig indledningsvist slå fast, at der egentlig ikke er noget nyt ved denne film, så den kritik kan vi da godt få af vejen med det samme. Til gengæld er historien bedre fortalt i denne film, end hvad mange andre har kunnet levere. Og det er endda uden noget kæmpe budget, så vi er altså ude i, at det er takket være en god produktion, dygtig instruktør og et virkelig effektivt cast. Så hvis filmen skal lide under, at det er "gammel vin på nye flasker" – som da er fair nok i forhold til selve historien – så er det i det mindste en god vin og en flot flaske… Og så gider jeg ærlig talt ikke brokke mig over noget.

Der bruges en del tid på at få publikum til hele tiden at gætte på hvem, der er skurken i denne film. Vi ser indledningsvist, at en kvinde aflives meget effektivt, så vi ved, at vi har med en morder at gøre, men hvem pokker kan det være? Og ja, der trækkes på alle virkemidler for at få os til at gætte, om det nu er den tilsyneladende flinke unge mand, den charmerende familiefar eller den mystiske skaldede mand. Men netop fordi man hele tiden får grund til at mistænke dem alle, så dropper man hurtigt ud af ræset og lader sig rive med og blive underholdt.

Det er en effektiv horrorfilm, selvom der ikke er særlig mange chok. Men der er også en god del sort humor med, så det er en film, der underholder på flere plan, og det er sjældent, man sidder og bliver irriteret på nogle af karaktererne. Normalt lander en film med ordet "babysitter" i titlen i en dum kategori, hvor den unge pige, der babysitter, er mere eller mindre hjernedød og ude af stand til at reagere, når en psykopat står lige foran hende med et våben. Dét kan man ikke sige er tilfældet i denne film, og allerede dér er den milevidt foran andre film i netop denne del af genren.

Filmen er skrevet og instrueret af Jonas Barnes, der ikke tidligere har hverken skrevet eller instrueret nogen film. Derimod har han haft mindre roller i to film og arbejdet to gange som assistent for Neal Moritz, der er producer og har været med til at lave over 75 film – blandt de første var ‘I Know What You Did Last Summer’ (1997) og ‘Urban Legend’ (1998). Instruktørrollen på ‘Babysitter Wanted’ har Barnes dog delt med Michael Manasseri, der med denne film også får sin debut som instruktør. Med to debutanter er det endnu mere imponerende, at de faktisk får en helt seværdig film ud af deres anstrengelser, men det virker også som om, de har ønsket at lave en god film og ikke bare smide endnu en horrorfilm på gaden og tjene lidt hurtige penge. Den har blod, uhygge og humor og kan sagtens bruges som god underholdning en aften i hjemmebiografen.

:: Heaven of Trivia ::

Drengen, der skal babysittes, er på et tidspunkt iklædt et meget kendt horror outfit, idet han har samme tøj på som Chucky – dukken ingen ønsker at have i deres hjem…

Fakta

(Originaltitel: Babysitter Wanted)

På DVD: 20-04-2010 (region 2, DK)
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Michael Manasseri & Jonas Barnes
Medv.: Bill Moseley, Bruce Thomas, Sarah Thompson, Kristen Dalton, Matt Dallas m.fl. 
Land: USA, 2008

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.