Bone Tomahawk er en gyser-western, der drives frem af fantastiske karakterer – og ikke mindst solide skuespillerpræstationer!

Når man hører, at Bone Tomahawk er en gyser og western, kan det være lidt svært at forestille sig resultatet. Lige i dette tilfælde er det dog virkelig positivt. Det er især takket være en hel række af fantastiske karakterer. Ofte på kanten til at være virkelig stereotype, der så alligevel holder sig på den rigtige side af grænsen.

Der er nogle helt grotesk modbydelige scener undervejs. Eller okay, især mod slutningen. Der er især en drabscene, der er så direkte og brutal, at de fleste nærmest følte, de kunne mærke det på egen krop. Nok især mænd. Men altså, selvom man meget tydeligt kan se, offeret er en mand, så er drabet ikke ligefrem penis-fikseret. Jeg havde derfor ikke svært ved at kunne forholde mig til det.

For mig var der faktisk især en scene efter denne, som var endnu mere brutal. Den handler om nogle af dem, der “får lov” til at overleve, men er i et ufatteligt helvede. I filmsammenhæng kan det nogle gange undre mig, at dødsscenerne løber med al opmærksomheden. Hvorfor er det, at et minuts pinsler kan rangere højere end et levende helvede. Eftersom der var ret meget fokus på de overlevende, så tror jeg også, instruktøren har følt begge dele var meget vigtige.

Bone Tomahawk

En helt fantastisk sort humor

Selvom filmen passer i både gyser, western, eventyr og drama genrerne, så er der også god plads til humor. Primært kommer humoren fra ét sted. En fantastisk karakter, Chicory, der spilles af Richard Jenkins (Let Me InCabin in the Woods). Han stiller de bedste spørgsmål og har en ligefremhed, der er fantastisk forfriskende.


Når han hører om nogle kannibaler, der kun spiser hvide mennesker, så spørger han nysgerrigt, om det er fordi, kannibalerne tror, sorte mennesker er giftige. Jamen, dét er da et helt igennem fornuftigt spørgsmål. Ikke særlig relevant i forhold til de udfordringer, de står overfor. Men manden tænker da over tingene.

Historien er generelt meget enkel, men det er karakterne derimod ikke. De er gode og komplekse. Der er meget få kvinder med, men Lili Simmons (Banshee) har dog en ret prominent rolle. Ikke kun er hun byens reservelæge, der dog meget ofte fungerer som den eneste læge. Den “egentlige” læge har en tendens til at drikke sig fra sans og samling. Lili er også en af dem, der bliver kidnappet.

Selvom det på mange måder er en mandsdomineret film, så er alle mændene i denne film drevet af kvinderne i deres liv. Om så det er deres hustru, mor eller datter, så er det disse kvinder, der har formet dem. Det lægger de heller ikke skjul på, hvilket er dejligt forfriskende. De er “rigtige mænd” og vil absolut ikke virke svage, men respekt og loyalitet er jo heller ikke svaghedstegn.

Bone Tomahawk

Kurt Russell er den fødte western-sherif

Det er en sand fornøjelse at se Kurt Russell som sheriffen i Bone Tomahawk. Han er roligheden selv, og hele hans fremtoning udstråler autoritet og retfærdighed. Man føler sig helt tryg ved, at han vil gøre sit bedste for at fange skurkene og redde dagen. Alligevel er han også en person, der får skabt nogle af de problemer, han efterfølgende skal løse. Der er nemlig ingen karakterer i denne film, der er simple eller perfekte.

Måske med undtagelse af fornævnte karakter, Chicory (Richard Jenkins), der ikke har intellektet til at være beregnende. Han er derfor det mest rene og gode i filmen. Og beskyttes netop derfor af sheriffen, der har gjort ham til en slags reservesherif. De sidste to vigtige roller spilles af Matthew Fox (LostWorld War Z) og Patrick Wilson (InsidiousThe Conjuring). Begge to spiller stærke karakterer, hvor det dog nok er Fox, der får mest at arbejde med. Wilson skal til gengæld lide mere rent fysisk, da han har et brækket ben hele filmen igennem.

Af andre genkendelige ansigter ser vi David Arquette (Scream) og Sid Haig (The Devil’s Rejects), der indleder herligheden. Der er dog endnu flere velkendte ansigter med, så det er bare om at holde øjnene åbne.

Bone Tomahawk

Instruktør, forfatter, komponist… og trommeslager og sanger?

Bone Tomahawk er skrevet og instrueret af S. Craig Zahler, som normalt er prisvindende western-forfatter. Nu har han dog kastet sig over filmen, og det er han sluppet uforskammet godt fra. Han har dog også arbejdet med horror tidligere som manuskriptforfatter, da han skrev The Incident (2011).

Men som om det ikke var nok at skrive manuskriptet og instruere filmen, så har han da også skrevet en sang til filmen. Den kommer sammen med rulleteksterne, og her kommer den sorte humor til udtryk igen. Man bliver simpelthen taget med bukserne nede som en lille afskedsalut. Nu er S. Craig Zahler da også både sanger og trommeslagersanger – som “Czar” – og har spillet i både heavy og black metal bands.

Filmen er skudt på relativt kort tid og et ret beskedent budget på under to millioner dollars. Det kan Blumhouse konceptet på max. 5 millioner i budget ikke engang matche. Og selvom der kommer meget godt fra Blumhouse, så må de være ærgerlige over ikke også at kunne lægge navn til denne.

Bone Tomahawk

Sjov og brutal, men undgår at være karikeret

Det er en utroligt stærk film, der er helt sin egen. Ikke på en karikeret Quentin Tarantino måde, men bare som en solid fortælling. Den starter ét sted og kæmper sig bravt frem mod slutningen med publikum med på slæb.

Ikke overraskende, så er der nu et hav af film på vej, der er bygget over Zahler’s bøger. En af de mest interessante er Wraiths of the Broken Land, der skal instrueret af Ridley Scott (Alien) og med et manuskript skrevet af Drew Goddard (Cloverfield, The Cabin in the Woods, World War Z). Dét er da en kombination, der kun kan få forventningerne helt op.

Du må simpelthen ikke snyde dig selv for Bone Tomahawk. Om du er til western eller ej er ligegyldigt, for historien er ret universel. Der er bare mere plads til historien og karaktererne, når det hele ikke går op i digitale gadgets og smarte våben. Og er du gyserfan, der elsker en god western, så må Bone Tomahawk være noget nær perfekt til dig!

FaktaBone Tomahawk DVD

Biografpremiere: CPH PIX 2016
Genre: Horror, Drama
Instruktør: S. Craig Zahler
Medvirkende: Kurt Russell, Patrick Wilson, Matthew Fox m.fl.

Resumé
Der er sket noget mystisk i den lille by, hvor Franklin Hunt er sherif. I nattens mulm og mørke er hans vicesherif og byens læge, den unge Ms. O’Dwyer, blevet kidnappet, og noget kunne tyde på, at det er indianere. Sheriffen har ikke noget valg. Han må sammen med en lille gruppe udvalgte mænd fra byen tage ud for at finde de to kidnappede. Det vilde vesten er et farligt sted, men den stamme, de nu skal møde, er farligere end noget, de har stået ansigt til ansigt med før.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.