:: Anmeldelse ::

Der er lavet et utal af thriller-, action- og horrorfilm, hvor en kendt seriemorder er omdrejningspunktet på en eller anden måde. Denne film er ingen undtagelse, men gør det dog på en mere intelligent måde. Seriemorderen er fanget og står overfor at skulle henrettes, så det er et rent psykologisk spil. Interessant nok viser netop dette, hvordan en seriemorder fungerer, og hvorfor de tilsyneladende altid har forholdsvis let ved at lokke ofre til sig, og – ikke mindst – undslippe politi meget længere tid end det burde være muligt. Gacy er charmerende og indyndende, når det er til hans fordel, men raseriet og psykopatien lurer direkte under overfladen og kommer frem ved den mindste provokation.

Den unge Jesse Moss gør det virkelig godt i sit portræt af den virkelig Jason Moss – filmen er jo baseret på en sand historie, hvilket på elegant vis flettes ind i slutningen – og beviser endnu engang, at horror er en genre, der ligger virkelig godt til ham. Vi så ham senest i ‘Tucker & Dale vs. Evil’, men han har også været med i bl.a. ‘Final Destination 3’ (2006) og ‘Ginger Snaps’ (2000). Men det er ikke til at komme uden om, hvem filmens virkelig stjerne er. William Forsythe er skræmmende god som John Wayne Gacy, og veksler konstant mellem den charmerende mand, som fængselsvagterne efterhånden ser som lidt af en hyggeonkel, til et dybt forstyrret menneske der lukker sin indre djævel ud straks, det er muligt. Han er simpelthen fantastisk!

Men uanset hvor gode skuespillerne er, så er der desværre visse dele af historien, som bliver forceret. Der er for hurtig veksel mellem en fornuftig ung mand, der vil forsøge at komme ind under huden på en seriemorder til en forvirret ung mand på randen af en sammenbrud. Sådan er præmisserne naturligvis rent tidsmæssigt i en spillefilm, men det er som om, der mangler et par scener eller et plot twist ekstra, der viser hvordan, og hvorfor dette skift sker. Vi ser resultatet af, hvordan Gacy kommer ind under huden på Jason – og ikke omvendt som det var planen – men vi mangler helt at få del i denne udvikling. Denne “detalje” ændrer dog ikke på, at det er en utrolig spændende film, der så absolut oversteg mine forventninger, der måske ikke var fantastiske til at starte med, men derfor skal filmen alligevel have ros for at være medrivende og så absolut nervepirrende og gennemgående uhyggelig. Lige som jeg kan lide det!

Fakta

(Originaltitel: Dear Mr. Gacy)

På DVD/Blu-ray: 13-09-2011 
Genre: Thriller | Krimi | Drama
Instr.: Svetozar Ristovski
Medv.: William Forsythe, Jesse Moss, Emma Lahana, Cole Heppell, Belinda Metz m.fl.
Land: USA, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.