Don’t Breathe er blevet hypet ganske voldsomt. Det er lige på kanten til, at den kan klare alle roserne, men så alligevel udvikler den sig med flere gode twists undervejs.

Da Don’t Breathe blev vist på SXSW filmfestivalen i Austin, TX for snart et år siden, fik den helt grotesk flotte anmeldelser. Den slags vækker naturligvis både interesse og en vis skepsis. Dog var det primært vores interesse, der blev vækket, og vi har derfor længe glædet os til at se filmen.

Det er dog altid med en vis ærefrygt, at man trykker på “Play”, da muligheden for at blive skuffet er mildest talt overhængende. Undervejs kommer skuffelsen momentvis alt for tæt på, men så alligevel ikke. Reelt er udfordringerne bare de sædvanlige udråb, man hører sig selv komme med; Hvorfor gør hun nu det? Hvorfor løber han den vej?

Altså, de nærmest obligatoriske – og ja, stereotype – gyserfilm-klichéer. Men med Don’t Breathe fungerer de nærmest som katalysator til et nyt twist.

Ja, det er simpelthen sådan, at vi nærmest må rose den for at berøre diverse gyser-klichéer. Det fungerer jo næsten som et lille komisk indslag lige inden næste chok.

Man får nemlig den falske tryghed ved at tro, at nu ved man jo godt, hvad der skal ske. Og det sker måske også, men sker der til gengæld også ofte noget nyt. På den måde bliver det en hyldest til alle de gamle gyser-kendinge, fremfor et irritationsmoment. Selvom det da immervæk stadig er møgirriterende, når de unge mennesker gør noget dumt i stedet for det sikre.

Don't Breathe (2016) anmeldelse

Få karakterer og fokus på uhyggen i Don’t Breathe

Da det meste af Don’t Breathe finder sted inde i ét hus, så er det ganske få karakterer, vi følger. Til gengæld bliver de udsat for en masse – eller rettere, de udsætter hinanden for en masse. Uhyggen og de små udviklinger og detaljer i historien kommer helt i fokus, og dét kan vi ikke klage over. Ikke i denne forbindelse, i alle tilfælde.

Især Stephen Lang gør det helt fantastisk. Han spiller den blinde mand, som tre unge mennesker forsøger at stjæle fra. De unge mennesker er reelt “bare” en gruppe småkriminelle, der håber at berige sig selv med en mindre formue, så de kan slippe væk hjemmefra.

Og gennem ganske få, men effektive, scener får vi hurtigt forståelse for dem. Forbrydelse betaler sig aldrig, og det forherliges heller ikke i Don’t Breathe. Men publikum forstår, hvorfor disse unge mennesker alligevel kaster sig ud i deres kriminelle projekt.

De tre unge mennesker spilles da også af nogle velkendte ansigter. Ikke mindst for os gyserfans. Den primære hovedrolle spilles af Jane Levy, der også pryder filmplakaten. Hun spillede hovedrollen i Evil Dead rebooten fra 2013, der er lavet af samme instruktør.

Dylan Minette spiller den “pæne dreng”, der følger med af venskab mere end for pengenes skyld. Han spillede med i Matt Reeves’ Let Me In (amerikansk genindspilning af den svenske Lad Den Rette Komme Ind) og Gåsehud. Og så har vi Daniel Zovatto, som spillede med i 2015 gyserhittet It Follows samt TV-serien Fear The Walking Dead, der som bekendt er en spin-off af The Walking Dead.

Don't Breathe (2016) anmeldelse

Fede Alvarez er mere end et sjovt navn

Det er altså svært at se navnet Fede Alvarez uden at småklukke, men manden er sgu ved at sætte sig solidt i gysertoppen. Efter at have instrueret fire kortfilm, fik han i 2013 sin spillefilmsdebut med Evil Dead rebooten. Og det skete vel at mærke med fuld støtte fra originalfilmens skaber, Sam Raimi, og den originale hovedrolleindehaver, Bruce Campbell, der begge var producenter på denne reboot.

Don’t Breathe er kun Fede Alvarez’s anden spillefilm, men Don’t Breathe 2 er officielt på vej. Manuskriptet til denne film var han også inde over. Dog er det skrevet sammen med Rodo Sayagues, præcis som det var tilfældet med Evil Dead. Sayagues skal da også være med til at skrive Don’t Breathe 2, der dog ikke er så langt i udviklingen endnu.

Hvis du vil nyde noget klassisk horror med nytænkende elementer, så kan du roligt planlægge at se Don’t Breathe til næste gyseraften.

FAKTA

DVD-premiere: 9. februar 2017
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Fede Alvarez
Medvirkende: Dylan Minnette, Stephen Lang, Jane Levy, Daniel Zovatto m.fl.

Plot

Tre teenagere, der gang på gang formår at slippe afsted med perfekt planlagte hjemmerøverier, sætter alt ind på en sidste gang, der skal få dem ud af kriminalitet for evigt. Deres mål; En blind mand, der lever tilbagetrukket med en million dollars skjult. Men da de bryder ind i hans hjem, vendes alt på hovedet, og de ender med at måtte kæmpe for overlevelse mod en psykopat fuld af hemmeligheder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.