Med gyserfilmen Drag Me to Hell er Sam Raimi tilbage i absolut horror-topform!

Jeg har glædet mig usigeligt meget til Drag Me to Hell, og forventningerne var skruet helt uretfærdigt i vejret. Alligevel leverer denne film alt, jeg kunne ønske – og lidt til.

Der er godt med humor i vanlig Raimi stil, men som altid – næsten mere end tidligere – så bruges humoren til at afvæbne med, så man slapper af et splitsekund, hvorefter man bliver skræmt fra vid og sans, så hele biografsalen kollektivt hopper.

Ikke kun på det visuelle plan er ‘Drag Me To Hell’ eminent, men også lydsiden leverer horror af virkelig skræmmende styrke.

Alison Lohman i hovedrollen er en ægte anti-helt og er det nye årtusindes “Ash” [Bruce Campbell’s karakter i Evil Dead trilogien]. En ‘girl-next-door’ type med skæve tænder og et kønt udseende, men ingen supermodel. Til gengæld dødcharmerende.

Justin Long derimod er utrolig afdæmpet, hvilket er meget usædvanligt for den horrorvante skuespiller (Jeepers Creepers 1 og 2), men han leverer varen.

Man kommer simpelthen hele vejen gennem horror himlen, når Sam Raimi hiver publikum med til helvede.

Herfra venter vi med længsel på at høre nyt om flere horrorfilm fra Sam Raimi. Måske endda en ny trilogi?

Vi krydser fingre herfra.

Heaven of Trivia

Ellen Page skulle have spillet hovedrollen som Christine, men måtte springe fra da produktionen af filmen blev rykket frem pga. forfatterstrejken i Hollywood.

Fakta

(Originaltitel: Drag Me to Hell)

I biografen: 19-06-2009
På DVD/BD: 20-10-2009
Genre: Gyser / Thriller / Komedie
Instr.: Sam Raimi
Medv.: Justin Long, Alison Lohman, David Paymer, Reggie Lee, Lorna Raver, m.fl.
Land: USA, 2009

 

Plot

Christine Brown (Alison Lohman) er en ambitiøs bankrådgiver med en charmerende kæreste professor Clay Dalton (Justin Long). Livet er skønt indtil den mystiske Fru Ganush (Lorna Raver) en dag kommer ind i banken, for at bede om udsættelse på sit huslån. Skal Christine følge sine instinkter og giv den gamle dame en hjælpende hånd? Eller bør hun nægte damen udsættelse og derved imponere sin chef og få et forspring på en mulig forfremmelse? Christine vælger skæbnesvangert det sidste alternativ og gør Fru Ganush til skamme og fratager hende hendes hjem. Som hævn kaster den gamle dame, den mytiske dæmon Lamias kraftige forbandelse på Christine og gør hendes liv til et sandt helvede. Hjemsøgt af en ond ånd og misforstået af sin skeptiske kæreste, må hun kæmpe for at redde sin sjæl fra evig fordømmelse, og opdage at grænserne for hvor langt, at hun er villig til at gå, flytter sig hver dag!

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.