Évolution er bestemt en meget anderledes film i horror-genren, men til gengæld også virkelig intens.

Man mærker hurtigt inspirationen fra The Island of Doctor Moraeu, når man sidder og følger udviklingen i Évolution. Vi befinder os på en ø, der kun er beboet af voksne kvinder og drengebørn, der nærmer sig puberteten. Der skal naturligvis avles for at udvide befolkningen, men bare rolig, det sker ikke på nogen traditionel måde. Det er ikke en kunstnerisk udgave af A Serbian Film. Tværtimod er Évolution en visuelt fantastisk film, både smuk og livsbekræftende, men bestemt også dyster og gold.

Der er ikke særlig mange replikker i løbet af filmens spilletid – altså, som i virkelig få replikker – men der siges utroligt meget mellem de få linier, og derudover lærer man meget ved bare at observere. Generelt virker næsten alle de voksne kvinder meget distancerede og følelseskolde, men selv det ændrer sig undervejs. Børnene er til gengæld nærmest stereotype drenge, der skal udfordre hinanden, og derfor ligger slagsmål også hele tiden og lurer lige under overfladen. Selv i dette underlige og halvkliniske miljø, opstår der dog ægte venskaber og relationer, og jo flere følelser, der kommer til overfladen, des flere spørgsmål følger der i kølvandet.

Évolution

Du får på ingen måde en traditionel gyserfilm med Évolution, men der er en konstant uhygge og utryghed, der passer perfekt til genren. Derudover er der flere elementer af sci-fi og uforløste mysterier – mere end de traditionelle thriller og drama genrer, som ellers er de officielt tilknyttede genrer.

Der er ret få karakterer i Évolution, men det betyder ikke, at vi lander i navlepilleri for de få. Skal man fremhæve nogen, så må det være Max Brebant, der spiller hovedrollen som drengen Nicolas. Han er utrolig intens, og spiller dejlig afdæmpet med en barnlig nysgerrig og et mod, som kun børn kan udvise – uvidenhed omkring konsekvenser har sine fordele i den forbindelse. Det er hans debut som skuespiller, men forhåbentlig kommer vi til at se mere til ham i fremtiden. Derudover er også Roxane Duran (Det Hvide Bånd) og Julie-Marie Parmentier (Farewell, My Queen), der spiller henholdsvis en sygeplejerske og Nicolas’ mor, virkelig fantastiske i deres respektive roller.

Julie-Marie Parmentier i 'Evolution'

Évolution er skrevet og instrueret af  Lucile Hadzihalilovic, der har været nomineret til en del priser for denne film (og vandt ved Sundance Film Festivallen, ligesom det var tilfældet med hendes forrige spillefilm Innocence fra 2004. Manuskriptet til Évolution er dog skrevet i samarbejde med Alante Kavaite og Geoff Cox. Det er som sagt især en visuel fantastisk film, og det må man jo takke fotograf Manuel Dacosse for. Han har da også erfaring fra horror-genren med bl.a. kortfilm fra The ABC’s of Death, og uhyggen i Évolution er i dén grad også til enhver tid mærkbar og intens. 

Så hvis du søger noget helt andet, end de gængse mainstream gyserfilm, der konstant kommer på markedet, så prøv lige at give Évolution en chance.

Fakta

Originaltitel: Évolution
Instruktør: Lucile Hadzihalilovic
Medvirkende: Max Brebant, Roxane Duran, Julie-Marie Parmentier
Genre: Horror, Thriller, Drama
Biografpremiere: 23-06-2016
DVD-premiere: 20-10-2016

Resumé
10-årige Nicolas bor sammen med sin mor på en ø udelukkende beboet af kvinder og unge drenge. På et hospital med udsigt over havet udsættes drengene for en mystisk medicinsk behandling. Nicolas er tilsyneladende den eneste, som undrer sig over, hvad der sker omkring ham. Han fornemmer, at hans mor lyver for ham, og han beslutter sig for at finde ud af, hvad hun laver om natten på stranden sammen med de andre kvinder. Dét han opdager, bliver starten på et mareridt, som han hjælpeløst omsluttes af. Men i Stella, den unge sygeplejeske på hospitalet, finder Nicolas uventet en allieret.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg