Goosebumps er en perfekt gyser til den yngre målgruppe, mens den kan ses af voksne som en herlig gyser komedie.

Der er ingen tvivl om, at jeg ville have elsket at se Goosebumps, dengang jeg var en lille bitte ScreamQueen, for selvom den er fyldt med monstre – og en god portion uhygge – så er det primært fortalt som et eventyr med en god portion humor. Måske det også er derfor, jeg elsker gyserkomedier så meget; Der er en barnlig glæde over at kaste sig ud i noget med både skræk og jokes, hvilket der er rigeligt af i Goosebumps. Faktisk var der en Spielberg vibe over historien, som altid er et plus i min bog.

Hovedrollen som Zach spilles af den unge Dylan Minnette, som vi også kan glæde os til at se i Don’t Breathe, der skulle være en af de bedste gyserfilm i 2016, hvis man skal tro anmeldelserne efter SXSW festivalen. Han gør det godt som den søde dreng, der har mistet sin far, og nu er flyttet til en ny by med sin mor, der i øvrigt arbejder på hans nye skole. Hans mor spilles af Amy Ryan, der blev Oscar nomineret for et par år siden for sin rolle i Gone Baby Gone (og netop har været aktuel i Spielberg’s Spionernes Bro). I Goosebumps – eller Gåsehud, som trods alt er den officielle danske titel – er hun en sød og sund mor (det var hun ikke ligefrem i førnævnte film).

To af de herligste indslag kommer dog fra Jillian Bell (stemmeaktuel i Angry Birds), der spiller Zach’s moster. Hun er på grum jagt efter den store kærlighed og elsker at “bedazzle”, så hun knalder palietter og falske sten på alverdens beklædningsgenstande. Og så hovedrollens nye bedste ven, Champ, der er så kikset og elskelig, at det næsten gør ondt. Han spilles af Ryan Lee, der var med i Spielberg’s Super 8 (2011), som i øvrigt er et andet elegant eksempel på en børne-gyser, der også leverer god underholdning til de voksne.

goosebumps jack black

Og ja, så kommer vi jo ikke uden om filmens store stjerne, der naturligvis er R.L. Stine karakteren, der spilles af Jack Black – psst, den ægte R.L. Stine er dog også med i en cameo. Black er en herlig komiker, der gerne kaster sig hovedkulds ud i en karakter, og selvom han er meget alvorlig, og super creepy, meget af tiden, så er humoren stadig i højsædet. Ikke mindst da han lige skal give Stephen King (eller “Steve” som han bittert kalder ham) en sviner, da han får al æren for at være den største gyser-forfatter.

Manuskriptet er skrevet af Darren Lemke (Jack the Giant Slayer) baseret på en historie af Scott Alexander og Larry Karaszewski (begge var med til at skrive 1408 manuskriptet). Instruktøren, Rob Letterman, er en regulær børne-ekspert, der tidligere har lavet Stor Ståhaj (2004) og Gulliver’s Travels (2010), der også havde Jack Black i hovedrollen.

Der er som sagt utrolig meget humor og hjerterum i Goosebumps, hvilket gør det til en dejlig film, men der er også et utal af monstre, der nok kan virke ret hyggelige. Jeg kan dog ikke forestille mig en bedre film at starte sit gyserfilm liv med, så har man børn eller andre yngre filmfans i bekendtskabskredsen, bør man se denne film med dem.

Fakta

DVD-premiere: 27-05-2016
Genre: Horror, Action, Fantasy
Instruktør: Rob Letterman
Medvirkende: Jack Black, Dylan Minnette, Amy Ryan, Ken Marino m.fl.

Resumé
Da gyserforfatteren R. L. Stines imaginære monstre og dæmoner vækkes til live, må en ung dreng og forfatterens datter kæmpe sammen for at redde borgerne i byen Madison.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.