It’s Alive (3/6)

:: Anmeldelse ::

Helt indledningsvist skal det siges, at jeg ikke har set Larry Cohen’s originale version af ‘It’s Alive’ fra 1974. Dengang var filmen både skrevet og instrueret af Cohen, og jeg ved faktisk ikke, hvor meget af denne remake, der er en direkte kopi. Til tider virker det som om, denne film har forsøgt at holde stilen fuldstændigt, hvilket giver den lidt old school elementer, men hvor dette kunne have været kitsch, så bliver det i stedet lidt plat, da vi tydeligvis befinder os i nutiden. Lidt ærgerligt, at man ikke vælger helt definitivt at gøre historien nutidig eller lave en helt igennem remake, for begge muligheder kunne have givet et mere velfungerende resultat.

‘It’s Alive’ anno 2008 (filmen har altså ligget lidt på lager, før den blev sendt ud i distribution) er instrueret af Josef Rusnak, der tidligere har lavet især TV-serier, men han har dog også bevæget sig inden for film, og endda horror-genren med filmen ‘The Thirteenth Floor’ fra 1999. Historien er allerede kendt, da det jo er en remake, men tempoet er desværre ikke særlig nutidigt, og derfor bliver det hurtigt lidt kedeligt: Nå, så fik babyen ram på endnu én. Det er splat, men desværre uden humor eller reel gru og uhygge, så det bliver desværre lidt trivielt. Alligevel er det klart at foretrække i forhold til de mere kedelige scener, hvor Bijou Philips (Hostel: Part 2) sidder med sit elskede barn, og tydeligvis ikke ved hvad hun skal gøre. Hendes lille barn, som vi helst ikke rigtig må se (og det får faderen nærmest heller ikke lov til) er jo tydeligvis en lille djævel med smag for blod og mord, men det ér jo hendes lille barn.

Jeg har altid svært ved film, der ikke rigtig kan vælge mellem hvilken stil, der skal køres, og her lander vi et sted mellem den virkelig gode ‘Grace’ (2009) og film fra ‘Chucky’-franchisen, men dog uden at nå nogen af dem til sokkeholderne. Der er slet ikke den uhygge og intense følelse af desperation, som vi så i ‘Grace’, og den sorte humor og lækre camp stil som ‘Chucky’ vandt med, er heller ikke til at få øje på. ‘It’s Alive’ har sine meget få øjeblikke, og var reelt mest spændende den første halve time. Derefter er det bare mord på mord, men uden opfindsomhed og egentlig underholdende elementer – foruden et par chok, men det er ikke nok til at holde interessen hos mig i 80 minutter. Det er dog positivt, at filmen holder sig til denne relativt korte spilletid, og det er udmærket underholdning til en gyseraften, hvor man selv kan holde gejsten. Filmen er bare hurtigt glemt igen bagefter.

Fakta