Med Kong: Skull Island er King Kong i den grad tilbage. Større og mere fremtrædende end nogensinde før. I øvrigt er han langt fra det eneste monster. Og der er rent faktisk en god historie til at drive værket!

Castet alene burde være nok grund til at have høje forventninger til Kong: Skull Island. Heldigvis kan du sagtens have høje forventninger til selve Kong karakteren også. Han er i dén grad imponerende.

Og bare rolig, du behøver ikke vente særlig lang tid, før han dukker op på det store lærred. Mens vi i Peter Jacksons King Kong skulle vente mere end en time, så går der kun omkring 5 minutter, før han dukker op første gang her. Det betyder dog ikke, at Kong: Skull Island ikke er fuld af flere overraskelser.

Det der alligevel overraskede os mest, var nok at den menneskelige vinkel fylder utrolig meget. Der er altså en snert af Platoon møder King Kong over denne film. Og det mener jeg altså på en god måde. Når det gælder krig – både den totale ødelæggelse og sammenholdet mellem soldater – så får vi det meget råt og direkte. Ofte lige på kanten til det karikerede, men uden at kamme over!

Nå ja, og det er langt fra alle, der overlever mødet med Skull Island. Ingen kan vide sig sikre i denne film.

Til gengæld kan jeg også afsløre, at der dør klart flest mænd. Det sker dog af den simple årsag, at der er utroligt få kvinder med. Dette skal ikke ses som en kritik, men mere en konstatering. Selv Brie Larsons karakter kommer primært med, fordi hun har navnet Mason, der normalt tilfalder mænd.

Som et forfriskende pust, så betyder det heller ikke noget, at hun er kvinde. Derimod er det mere problematisk, at hun er anti-krig. Nu finder Kong: Skull Island dog sted i 1973, hvor Vietnam krigen gjorde, at ekstremt mange var imod krig. Så selv dette bliver ikke noget større moralsk dilemma.

Med andre ord, så undgår filmen at falde i alle de kedelige fælder. Det ville da også være ærgerligt, hvis den imponerende King Kong skulle overskygges af personfnidder!

Kong: Skull Island er lavet til IMAX og skal ses i IMAX

Du må simpelthen ikke snyde dig selv for at se denne film i IMAX. Ikke kun starter det hele med, at der er lavet en særlig Kong: Skull Island IMAX introduktion, det er også tydeligt, at denne film er skabt med IMAX mulighederne for øje.

Billed- og lydsiden er naturligvis fantastisk, men det er reelt de mere rå elementer, der også kommer fantastisk godt til sin ret med IMAX. For en god ordens skyld, så har vi ingen aktie i IMAX eventyret. Og indrømmet, så har jeg ikke altid været imponeret over IMAX oplevelsen. Denne gang blev jeg dog blæst fuldstændig bagover og vil faktisk gerne have en omgang til – so to speak!

Desuden er Kong altså større end nogensinde før, så han skal have plads til udfoldelse. Han er faktisk hele fire gange større end Peter Jacksons udgave af kæmpeaben fra 2005.

kong: skull island anmeldelse - den største king kong nogensinde

Derudover er også soundtracket med til at underbygge tidsånden. Det er rå rock i rigelige mængder, som igen også er med til, at Platoon minderne ligger lige for. Der er også lidt Apocalypse Now over flere scener, da vi arbejder med utilgivende omstændigheder og mænd, der efterhånden kun ved, hvordan man lever under krig. Noget som IMAX-plakaten i øvrigt også klart indikerer, da det er en hyldest til netop Apocalypse Now plakaten fra 1979.

Et helt igennem genialt cast

Som nævnt indledningsvist er castet altså fænomenalt i Kong: Skull Island.

Og ja, umiddelbart spiller Samuel L. Jackson en ærketypisk rolle for ham, men alligevel er han sgu fantastisk som altid. Det er råt, umiddelbart og meget menneskeligt – ofte på den mindre charmerende måde, men alligevel.

John Goodman får heldigvis igen lidt mere at arbejde med – præcis som ved 10 Cloverfield Lane (som burde have skaffet ham prisnomineringer). Han viser endnu en gang, at han sagtens kan være andet og mere end det tykke, sjove sidekick. Og selvom Tom Hiddleston i flere plot-referater beskrives som den, der samler eksperter til at drage til “Skull Island”, så er det altså John Goodmans karakter. Det er ham, der sætter alt i gang.

Tom Hiddleston er til gengæld ude i en vaskeægte helterolle. Han er den lidt skadede tidligere soldat, der tydeligvis er et godt menneske. Han fortsætter således mere i Natportieren-stilen end hans dystre Loke fra Marvel-universet. Måske et skridt nærmere James Bond?!

Kong: Skull Island

De mere mindeværdige præstationer kom dog (for mig) fra Brie Larson og John C. Reilly. Mens Brie Larson er et forfriskende pust i “King Kong” sammenhæng, da hun ikke er den traditionelle diva, så er John C. Reilly det perfekte komiske indslag. Næsten tragi-komiske, men det fungerer.

Og Brie Larson er som sagt en kvindelig karakter, der ikke skal reddes, men deltager i begivenhederne sammen med mændene (og en enkelt videnskabskvinde). Hun “skyder” dog med sit kamera – hun er trods alt hyret som fotograf til ekspeditionen – og bruger mere snilde end vold, når der skal kæmpes. Et herligt twist, der ikke er belærende, men bare nyskabende og tidsvarende.

Desuden er der nogle virkelig mindeværdige præstationer i nærmest samtlige af de mindre biroller blandt soldaterne. Her kommer vi naturligvis ikke uden om Toby Kebbell. Jeg er altid meget begejstret for hans arbejde, og – sjovt nok – især da han spillede abe i Abernes Planet: Revolutionen, hvor han spiller Koba.

Husk endelig at blive siddende gennem rulleteksterne

Kong: Skull Island er reelt anden del af en Kaiju trilogi (populært kaldet “Monsterverse”), der blev startet med Godzilla i 2015. Det betyder også, at der naturligvis skal lægges op til næste film i serien. Bliv derfor endelig siddende gennem alle de mange rulletekster, så du får hele historien med. Så bliver man i øvrigt også opmærksom på, hvor ekstremt mange mennesker, det kræver for at lave en film af denne art.

Filmen er instrueret af Jordan Vogt-Roberts, der nok ikke ligefrem er et navn, der vækker genkendelse. Han har lavet en masse TV og især meget komedie, men hans første spillefilm kom i 2013. Den hed The Kings of Summer og blev en lille indie-darling. Nu har hans så begået sin anden spillefilm med Kong: Skull Island, og det er han altså sluppet særdeles godt fra.

Denne succes er ikke mindst takket være filmfotografen Larry Fong, der står for billedsiden. Hans navn kender du sikkert heller ikke, men du har nok set et par af hans film – og ellers kan det varmt anbefales, at du kommer i gang. Larry Fong var nemlig filmfotograf på både den ikoniske 300 og Steven Spielberg’s børne-monsterfilm Super 8.

Elsker du monstre, King Kong eller bare gode eventyr eller actionfilm, så er Kong: Skull Island altså filmen, der skal ses i biografen nu!

Fakta

Biografpremiere: 09-03-2017
Genre: Thriller, Action, Fantasy
Instruktør: Jordan Vogt-Roberts
Medvirkende: Tom Hiddleston, Brie Larson, John Goodman, Samuel L Jackson m.fl.

PLOT

Videnskabsmanden Bill Randa samler i 1973 en gruppe eksperter og sætter kursen mod en fjerntliggende ø i Stillehavet. Efterhånden som de bevæger sig ind over øen, begynder en række uforklarlige ulykker at ske, og det går hurtigt op for de overlevende, at de nu er fanget på en øde ø uden at kunne kommunikere med omverdenen… og at de i højeste grad er sidste led i øens fødekæde.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.