Natdyr [Nocturnal Animals] – Anmeldelse (5/6)

Natdyr er Tom Fords anden film, og han fortsætter den ekstremt stærke visuelle stil, men skruer ekstra meget op for livets dystre sider!

Du vil ikke kunne finde meget lys eller håb i Natdyr (med den noget mere elegante originaltitel Nocturnal Animals). Dette er en grum psykologisk thriller, hvor der hele tiden skrælles flere lag af både plot og karakterer.

Det giver forståelse og indsigt til dig, som publikum, men det er en envejsbillet til mørket. Det er dog på ingen måde ment som en kritik af filmen. Tværtimod. Det er realistisk og voldsomt, men også en lille og vedkommende historie.

Og efterhånden som vi kommer stadig længere ind i historien, vil de fleste nok kunne genkende enten sig selv eller andre. Vi møder nemlig karakterer med dybde, og det vil sige, vi oplever både de gode og mindre gode sider.

Før vi overhovedet kommer så langt i Natdyr, så er der dog den mest fantastiske åbningsscene.

En gruppe splitternøgne kvinder, der danser rundt og er meget patriotiske. De passer dog ikke helt med det konventionelle skønhedsideal, og skulle eftersigende være Tom Fords egen lille stikpille til det amerikanske samfund.

Det er i hvert fald meget fascinerende at se på. Det vil uden tvivl udløse både grin og forargelse i de danske biografsale, men pyt med det. Hvis man ikke kan tåle at se på en nøgen krop uden omsvøb, så er man sgu ikke voksen nok til at se andet end Disney.

Ikke mindst da de nøgne kvindekroppe i starten reelt er det mest positive og uskyldige i hele denne film. Det er nemlig et af de få glimt, der ikke er direkte forbundet med vold og dystre tanker.

Stjernebesætning i selv de mindste roller

Efter Tom Fords fantastiske debut A Single Man beviste, at manden sateme kunne lave film, så har det vist ikke været svært at finde skuespillere til Natdyr. At hans debutfilm gav et hav af prisnomineringer til især hovedrollen Colin Firth – og i mindre grad Julianne Moore – har nok heller ikke skadet.

Og med Natdyr er det så sandelig også skuespillerne, der er helt i fokus. Det er ikke vilde effekter, men derimod menneskets natur, der driver historien frem. Derfor er det karakterne – og især disses beslutninger – der hele tiden er i centrum. Den slags virker kun, når historien er skarp, og castet er endnu skarpere. Heldigvis er begge dele helt i top her!

Der er så mange velkendte ansigter, at selv de mindste roller – den slags, der kun er med i en enkelt scene – spilles af tunge talenter. Her bør især Laura Linney, Michael Sheen og Jena Malone fremhæves. Især førstnævnte har en fantastisk rolle. Nå ja, og så er der en næsten ugenkendelig Kristin Bauer van Straten (Pam fra True Blood) med et par replikker.

Det dystre bliver næsten for smukt

Natdyr er helt sikkert ikke en film for alle. Der er rigeligt med uhygge og vold, men tempoet er forholdvis langsomt, og menneskets indre, som er det mørkeste i filmen. Til gengæld har Tom Ford altså en evne til at gøre selv de mest ubehagelige og dystre øjeblikke til visuelle perler.

Det er så forbandet smukt alt sammen, at man nærmest er i konflikt. Ofte vil man gerne se væk, men det er for flot.

Foruden hele den visuelle stil, så er det altså også de primære karakterer, der skaber denne trang til at få det hele med. Amy Adams og Jake Gyllenhaal har mest spilletid – selvom de har meget få scener sammen. De er virkelig fantastiske, og leverer meget helstøbte og realistiske portrætter.

Det er dog de to birolle skuespillere, Michael Shannon (Midnight Special) og Aaron Taylor-Johnson, der er løbet med meget af opmærksomheden. Og ikke mindst prisnomineringerne. Det er yderst velfortjent, og især Aaron Taylor-Johnson (Godzilla) kan nok se frem til at få mange flere manuskripter tilsendt fremover. Han får virkelig vist, hvad han kan i denne film. Det er ubehageligt og grimt, men meget imponerende at se på!

Natdyr er en stærk opfølger til A Single Man. De to film kan ikke sammenlignes, men de har klart de stærke karakterer, den flotte visuelle stil og fokus på både form og indhold til fælles. Og så står Abel Korzeniowski igen bag musikken, der hele tiden holder spændingen i top.

Det siges, at Tom Ford har en idé til en komedie, men hvor ville det dog være fantastisk, hvis han dyrkede videre ned i mørket og lavede en fantastisk psykologisk gyser i stedet.

En ægte solid vampyrfilm, som de kan og bør være, burde passe perfekt. Og det ville være en skøn fortsættelse af den mørke stil, han præsenterer her i Natdyr.

FAKTA

Biografpremiere: 5. januar 2017
Genre: Thriller, Drama
Instruktør: Tom Ford
Medvirkende: Amy Adams, Jake Gyllenhaal, Michael Shannon, Aaron Taylor-Johnson, m.fl.

Plot

Susan Morrows perfekte liv med succesfuldt galleri og smuk mand med succes i forretningslivet – med stort hus, de rigtige kontakter og bestyrelsesplads på museet – er begyndt at krakelere. Anerkendelsen har mistet sin sødme, forretningerne går ikke så godt … og hendes mand er blevet fjern.

Netop i det øjeblik dukker der en pakke op fra fortiden – et manuskript skrevet af den mand, Susan forlod for 19 år siden for at opnå sit skønmaleri af et perfekt liv. Manden er på forretningsrejse, tjenestefolkene har fri, Susan kan aldrig sove; hun begynder at læse manuskriptet om en mand, der mister sin kone og teenagedatter under dramatiske omstændigheder og plages af skyld over ikke at have beskyttet dem. Over de valg han har truffet.

Mens Susan læser romanen og tænker tilbage på deres liv sammen, begynder handlingen at spejle sig i hendes liv og hendes valg. Han er i byen og har spurgt, om hun har lyst til at mødes…