Nerve er en moderne thriller, hvor handlingen udspiller sig i samarbejde med sociale medier. Et kig på hvordan den virale effekt kan få det værste op i folk!

Jeg havde ærlig talt ikke de store forventninger til Nerve, men må indrømme at jeg var ret godt underholdt undervejs. Det er dog svært helt at købe præmissen om, at alle mennesker under 35 pludselig spiller Nerve i løbet af få dage.

Den virale effekt kan være vild, men det her er alligevel at presse citronen lige lovlig meget.

Men bevares, det gør hele filmens fremdrift lettere, og plottet fungerer bedst med disse vilkår. Og karaktererne er til gengæld mere afdæmpede og afstemte med virkeligheden. Dén ros skal filmen have! 



Til gengæld vil jeg også allerede nu afsløre, at slutningen har en morale, der bliver banket ind med en lægtehammer. Og slået fast med syvtommer søm. Altså, det er næsten pinligt, så eftertrykkeligt det hele skal trækkes ned over hovedet på publikum.

Vi får en film, der er målrettet dem, der er ved at blive voksne eller er voksne, men pludselig får vi Disney-moralen som punktum. Det er tåkrummende og unødvendigt.

James Franco & Emma Roberts i Nerve

Et noget stereotypt men solidt cast

Nerve har Emma Roberts i den primære kvindelige hovedrolle og Dave Franco i den primære mandlige. De fungerer rigtig godt i deres respektive roller, men det hele føles en smule stereotypt.

Eller rettere, måske ikke så meget stereotypt, som skabt til en særlig målgruppe. Det bliver lidt for pænt altsammen.

Men – igen er der noget godt at komme efter – begge karakterer har mere på hjerte, end vi først ser. De er hverken endimensionelle eller kedelige. Det er dog stadig lidt for pænt og fokusgruppe-agtigt, når den moralske slutning ruller ind over skærmen.

Vi skal jo også huske på, at hele historien udspiller sig på et halvt døgns tid. Men bevares, tingene går stærkt på både de sociale medier og i teenageres verden.

Nerve (2016)

 

Nu skal man naturligvis også huske på, at selvom Nerve kan være relevant for et ret stort publikum, så er den skabt til dem i 15-20 års alderen. Problemet er nok bare, at de enten slår hjernen fra og køber præmissen som underholdningen, eller de synes, det virker helt grotesk.

Omvendt kan man frygte, at disses forældre bare køber historien blindt og straks bliver angst for de unges færden på internettet. Det har jeg det sgu lidt stramt med, for det er altså heftig fiktion, når det hele går så stærkt. Jeg synes personligt, det havde klædt historien, hvis den havde udspillet sig over længere tid.

Det havde gjort historien mere troværdig og realistisk – på godt og ondt!

Skabt af nogen, der kender både gys og millenials

Jeg anerkender dog gerne, at de to herrer, der står bag Nerve er velbevandrede i projekter til denne målgruppe. Instruktørerne på filmen er Henry Joost og Ariel Schulman, der står bag Catfish (både filmen og er del af TV-programmet). Og derudover har de såmænd også været producenter på horror-fænomenet Paranormal Activity samt instrueret 3’eren og 4’eren i filmserien.

Nerve (2016)

Manuskriptet til Nerve er skrevet af Jessica Sharzer og baseret på en bog af Jeanne Ryan. Ryan er da også selv producer på denne filmatisering. Sharzer er til gengæld producer på American Horror Story, som hun også er med-forfatter på, så hun har solid erfaring med gyser-genren.

Nerve er spændende, medrivende og underholdende, men man skal altså lige slå hjernen fra undervejs for at nyde den optimalt.

Fakta

DVD-premiere: 05-01-2017
Genre: Thriller
Instruktør: Henry Joost, Ariel Schulman
Medvirkende: Emma Roberts, Juliette Lewis, Dave Franco m.fl.

Resumé
Teenageren Vee deltager i et online spil, hvor andre spillere kan give hende udfordringer. Tager hun imod udfordringerne kan hun vinde mange penge. Vee bliver hurtigt grebet af spillet – og ikke mindst præmierne – der falder på et meget tørt sted. Hun kommer til at danne team med Ian, en anden spiller, men spillet bliver pludselig med livet som indsats.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.