I Nurse 3D følger vi en forsmået sygeplejerske, der driver rovdrift på utro mænd og giver dem, hvad de fortjener.

Man mærker straks, at vi har med en noget anderledes form for horror at gøre. Det er sort humor, kitsch og dybt psykologisk – for ikke også at sige direkte psykotisk! Selve plottet er meget simpelt, men det gør egentlig ikke så meget, når det er persongalleriet, der bærer nærmest hele showet.

Der er lidt Rocky Horror Show over personerne, idet de er groft karikerede, men altså i en sådan grad, at man slet ikke kan være i tvivl om, at det er helt bevidst.

For mig personligt kammer hovedpersonen Paz De La Huerta (Boardwalk Empire) nogle gange en smule over, så det går fra at være super kitsch og skræmmende til at blive mere tåkrummende. Det er heldigvis ikke ofte, men nok til at man lige bliver trukket ud af illusionen, hvilket aldrig er positivt i filmverdenen, uanset genren.

Til gengæld er eksempelvis Judd Nelson helt eminent i hans – omend meget lille – birolle, som den seksuelt frustrerede og chikanerende læge, der nyder godt af de unge sygeplejerske, der er ivrige efter at imponere den vigtige læge. Her rammer den sorte humor helt i plet.

Jeg er personligt ret vild med horror comedy, når det gøres rigtigt – Shawn of the Dead er et fortærsket, men dog altid relevant eksempel, så derfor må den på banen igen – men desværre er der lidt for meget fokus på form og ikke helt så meget på indhold.

Det giver fin underholdning, som klart kan anbefales til frisk opvarmning på en god horroraften, så den kan varmt anbefales som sådan. Desværre bliver den bare ikke helt den kult-klassiker, som jeg reelt håbede, den havde potentiale til.

Vi så den på Blu-ray 3D, hvilket faktisk så ret så imponerende ud – så hvis man har muligheden for at se den version, kan det anbefales.

Fakta

DVD-premiere: 25-09-2014
Genre: Horror, Komedie
Instruktør: Doug Aarniokoski
Medvirkende: Paz De La Huerta, Katrina Bowden, Corbin Bleu, Boris Kodjoe, Dita Von Teese, Adam Herschman, Neal McDonough, Niecy Nash, Nick Turturr m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.