Ouija er en gyserfilm, der kun lige leverer det, den skal – og især 2 skuespilpræstationer trækker oplevelsen gevaldigt opad. Læs vores anmeldelse her!

Det var ikke ligefrem med de allerstørste forventninger, at vi satte os til at se Ouija. Godt nok er der allerede bestilt en opfølger, men jungletrommerne har ikke varslet noget videre godt – i hvert fald ikke, når man lytter til trommerne i vores horrorverden.

Og man forstår da også ret hurtigt, at der er tale om teenage-horror på den lidt for dumme måde. Med andre ord ser vi folk, der opfører sig præcis, som Wes Craven altid har lært os (via bl.a. Scream karakterernes kommentarer og huskeregler), at man ikke skal gøre. Dette gør helt enkelt, at hele forudsætningen for plottet er så søgt, at man næsten ikke kan holde det ud.

​

Når filmen alligevel ikke får en bundkarakter, så er der fordi, der er formildende omstændigheder undervejs. Effekterne er faktisk helt udmærkede, lydbilledet fungerer rigtigt fint som en horror-skabende karakter, og der er nogle gode chok undervejs. Man kan gætte meget – alt for meget – inden tingene sker. Men det bliver i det mindste gennemført, og den røde tråd holder hele vejen igennem.

Og lad os bare være helt ærlige, to af stjernerne kommer udelukkende fra to skuespilpræstationer. Olivia Cooke (kendt fra Bates Motel og The Quiet Ones) spiller hovedrollen og leverer en imponerende overraskende præstation med uhyggeligt utroværdige replikker og historieudvikling.

Derudover er filmens overraskelse og helt store perle: Lin Shaye (Insidious-trilogien og såmænd også Wes Craven’s A Nightmare on Elm Street), der momentvis trækker filmen op på et langt højere niveau, end den fortjener. Første gang hun dukkede op på skærmen, glemte vi pludselig alt om at rulle med øjnene over platte replikker og dumme plots. I stedet sad vi helt stille og blev suget ind i hendes fortælling. Hun er sgu ren horror-magi, den lille gyser trunte.

Ouija – Anmeldelse

Ouija er instrueret af Stiles White, der med denne gyserfilm har sin instruktørdebut. Manuskriptet har han også været med til at skrive sammen med Juliet Snowden. De to har tidligere skrevet bl.a. The Possesion (2012) og Boogeyman (2005) sammen, så de er vant til at arbejde i genren.

Dette er dog umiddelbart deres svageste manuskript, og det er naturligvis ret ærgerligt at starte sin instruktør-karriere med dette. Men eftersom der kommer en Ouija 2, kan det vel ikke være så ringe endda.

FAKTA

DVD-premiere: 2. oktober 2015
Netflix-premiere: 31. december 2020
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Stiles White
Medvirkende: Olivia Cooke, Robyn Lively, Lin Shaye, Daren Kagasoff, Bill Watterson, Ana Coto, Bianca A. Santos, Vivis Colombetti, Douglas Smith, Erin Moriarty, Matthew Settle m.fl.

Plot

En ung pige opdager, at hendes nyligt afdøde ven legede med et ouija brætspil inden sin død, så hun beslutter sig for at tage det med hjem.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg