Der er ingen tvivl om, at Pacific Rim er lavet som en super sommer-blockbuster med fuld fart over feltet og drengerøvs-ballade i så rigelige mængder.

Pacific Rim holder, hvad den lover på alle de områder, men jeg havde da aldrig forestillet mig, at den ville levere så fantastisk meget mere. Alle i salen var fuldstændig tryllebundet – vanen tro så vi den jo med almindeligt publikum – og blev blæst tilbage i sædet, rusket rundt i oplevelses-manegen, og hold nu kæft, hvor var det hele bare lækkert!

Og ja, lad os bare straks slå fast, at man sagtens kan anklage den for at være super amerikansk i sin stil, men i den forbindelse er det absolut også på sin plads at bemærke, at den store leder i filmen altså er britisk, og at der desuden er folk fra hhv. Rusland, Australien og Kina, der spiller altafgørende roller.

Det fantastiske i denne film er nemlig, at det er en ægte “os mod dem”, og her er der fokus – men ikke kvalmende og søgt – på at det vitterligt er hele menneskeligheden, og ikke bare de stærke og modige amerikanere. Skurkene er derimod de sædvanlige aliens, men selv her er det ikke helt sort/hvidt – ligesom politikerne også er en mindre fjende. Altså, præcis som i den virkelige verden.

Og så er der virkelig en god historie i denne film. Den er da også skrevet af Guillermo del Toro himself sammen med Travis Beacham, der står bag selve den oprindelige historie. Der er så mange nuancer og detaljer, som løfter hele oplevelsen, men alligevel mister den aldrig det fokus, at dette er en vild monsterfilm pakket ind i et vaskeægte sci-fi eventyr med gode moraler og helte, vi kan holde med.

Fantastisk cast

Castet er fantastisk med en utrolig veloplagt Idris Elba (‘Prometheus’), der i den grad er en leder, jeg også ville følge. Og så må jeg også fremhæve Charlie Hunnam (TV-serien ‘Sons of Anarchy’) og Ron Perlman (også fra TV-serien ‘Sons of Anarchy’, men så sandelig også fra et hav af Guillermo del Toro produktioner, såsom ‘Hellboy’-filmene, hvor han har titelrollen).

Men helt ærligt, så er de sgu alle sammen fantastiske. Jeg fik liiige lidt nok af det humoristiske indslag, der kom i form af to videnskabsmænd, men selv her synes jeg, skuespillerne gjorde det godt, om end det blev lidt for karikeret til min smag – det har dog uden tvivl været Guillermo del Toro’s ønske, for at få en mere tegneserieagtig følelse, og lige få folk til at slappe lidt af inden næste angreb. Og på den måde virkede det helt perfekt.

Men lad der ikke være nogen tvivl; uanset hvor fantastisk indholdet i filmen er, så er det jo selve indpakningen, der giver våde drømme til alle drengerøve (M/K), der ser denne film. Alle sanser bliver i den grad fornøjet, og her er endelig også nogen, der forstår at bruge 3D-effekter optimalt sammen med billede og lyd i en forunderlig treenighed. Det føles næsten som at sidde i en simulator, når man ser denne film; så meget bliver man revet med af det, man ser og hører!

Guillermo del Toro er en instruktør, der aldrig rigtig svigter – og ja, vi erkender blankt, at vi har et kæmpe “soft spot” for denne mand – men her leverer han altså varen i overflod. Det er så visuelt fantastisk og troværdigt, at man giver sig hen til historien og fuldstændig anerkender, at verdenen er præcis, som han fortæller os, den er. Guillermo del Toro er en eventyrfortæller på guru-niveau og en regulær monster-Gud… og vi tilbeder ham glædeligt!

Fakta

Biografpremiere: 01-08-2013
Genre: Thriller, Science Fiction, Action
Instruktør: Guillermo del Toro
Medvirkende: Idris Elba, Charlie Hunnam, Ron Perlman, Charlie Day, Clifton Collins Jr., Willem Dafoe, Rinko Kikuchi, Max Martini, Rob Kazinsky, Diego Klattenhoff m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.