Peacock er et fint lille thriller-drama med gode skuespilpræstationer.

Lige siden jeg så 28 Days Later (2002) til en Premiere Surprise i Imperial – uden rigtig at kende noget som helst til filmen – har jeg haft et umådeligt godt øje til Cillian Murphy.

Da han senere spillede utrolig smuk og fantastisk transseksuel i Breakfast on Pluto (2005) kom der nye dimensioner til min beundring, som kun er vokset med hans mange fantastiske præstationer. I denne film er det som om, at flere af hans bedste præstationer er samlet, så det er en kraftpræstation uden lige.

At der så er med- og modspil fra så solide kræfter som Susan Sarandon, Bill Pullman og Ellen Page (som han også spillede sammen med i Inception fra 2010) gør det absolut ikke mindre imponerende.

Burde have fået mere omtale

Jeg forstår slet ikke, hvorfor denne film ikke har været meget mere omtalt og belønnet. Det er en lille film, men uendelig intens og på mange måder i stil med The Killer Inside Me (2010), da vi har en hovedperson, som spiller flere roller. Her i Peacock er der dog tale om egentlig personlighedsspaltning, hvor der i førnævnte film mere var tale om en meget snu psykopat.

Jeg må da også indrømme, at Peacock ikke er uden fejl, men samtlige skuespilpræstationer er virkelig klar til at tage alverdens priser hjem. Cillian Murphy især er skræmmende god, og man føler nærmest, man er i fare bare ved at observere det totale sammenbrud, han gennemgår.

Det er Michael Landers debut som manuskriptforfatter (sammen med Ryan O Roy, der også er debutant og producer af denne film) og spillefilmsinstruktør. Han har kun en kortfilm på CV’et før denne film, og det er på alle måder en imponerende debut.

Desværre må man nok indse, at hvis mere rutinerede kræfter havde været ved roret, så havde Peacock været klar til en række Oscar-nomineringer – især i skuespilkategorien. Alene på denne baggrund bør man ikke snyde sig selv for at se denne film!

Fakta

På DVD: 30-11-2010 (leje)
Genre: Thriller | Drama
Instr.: Michael Lander
Medv.: Cillian Murphy, Susan Sarandon, Bill Pullman, Josh Lucas, Ellen Page m.fl.
Land: USA, 2010

Resumé
John Skillpa, en stilfærdig bankmand i den lille flække Peacock i Nebraska, foretrækker at leve et tilbagetrukket liv. Men på et splitsekund ændres alting, da et tog kører af sporet og ender i Johns baghave, hvor det ødelægger meget mere end blot hans stakit. Da naboerne når frem til ulykkesstedet, møder de for første gang Johns alter ego, Emma, og tror fejlagtigt, at det er Johns kone. Pludselig er alles opmærksomhed rettet mod John, og det ender med at forrykke den sarte balance, der hersker i hans sind.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg