Personal Shopper har en række interessante (og til dels ubehagelige) karakterer. Og de er ikke alle sammen levende! Er du til snigende uhygge og decideret anti-Hollywood tempo, så er dette en film for dig!

Måske har du hørt om Personal Shopper, men fluks tænkt at det ikke er noget for dig? Så skal du nok lige genoverveje.

Der er nemlig både overnaturlige elementer og mordmysterier inde over filmen, der giver Kristen Stewart plads til at folde sig ud. Personligt husker jeg stadig bedst Kristen Stewart helt tilbage fra David Fincher’s Panic Room, hvor hun spillede Jodie Foster’s datter.

Siden hen har hendes karriere dog især været præget af Twilight filmene, som hun i den grad prøver at ryste af sig. Hun laver i disse år et hav af indie-film og meget gerne med instruktører fra Europa. Eller som minimum væk fra al Hollywood balladen. Det klæder hende – og ikke mindst hendes talent.



Personal Shopper er Kristen Stewarts film

Der er ingen tvivl om, at Personal Shopper er Kristen Stewarts film. Og hun kan sagtens bære det. Nu arbejder hun også med instruktøren for anden gang, så de har begge vidst, hvad de gik ind til. Første samarbejde resulterede i en række priser til Kristen Stewart, så der var lagt i kakkelovnen til endnu en succes.

Uanset hvad man syntes om Twilight og Kristen Stewart, så kan hun sateme levere varen. Og så er hun så decideret ukrukket omkring krop og forfængelighed, at hun passer perfekt i europæisk producerede film. Vi er jo notorisk lige så afslappede omkring nøgenhed, som USA er kropsforskrækkede.

Tempoet er trukket godt ud, da vi følger hende konstant. Både i relevante og (tilsyneladende) irrelevante situationer. Indrømmet, så sad jeg ind i mellem og tænkte, at nu blev det sgu lidt for kunstnerisk. Men… ja, så endte det jo typisk med, at den “kunstneriske” scene pludselig blev meget relevant på et senere tidspunkt.

Personal Shopper - Kristen Stewart - anmeldelse

Uhygge fra første scene

Når vi siger, at dette er en film med spøgelser, så er det ikke vores fortolkning eller en lille detalje i Personal Shopper. Det er en spøgelsesfilm, og der ér altså overnaturlige elementer fra de første scener i filmen. Fokus kommer så i en periode over på Maureen’s (Kristen Stewart) andre livsudfordringer, men hun opsøger undervejs hele tiden det overnaturlige på diverse måder.

Instruktør Olivier Assayas og Kristen Stewart kommer sikkert til at arbejde sammen igen, og det kan kun blive godt. Deres samarbejde virker helt uhyggeligt godt, og Assayas har udtalt, at han i Stewart har fundet den perfekte moderne kvinde. En personlighed, der både er genert, kejtet og modig. Kontraster, der også kommer frem i Personal Shopper.

Dette er ikke en film for alle, men det er uden tvivl en film, der kan ses af mange, der ikke umiddelbart havde overvejet at give den en chance.

En intens og dyster stemning, der byder på en af den mest uhyggelige scener, jeg har set for nyligt. En helt lavpraktisk form for uhygge, som vi alle kan forholde os til. Der er nemlig et løbende element af stalking i filmen. Det foregår via beskeder på mobiltelefonen og er altså virkelig ubehageligt – især i én scene, som selv den mest garvede gyserfan vil nyde!

Men om stalkeren er menneske eller spøgelse, det ved hverken publikum eller vores hovedrolle. Før til sidst!

Fakta

Biografpremiere: 06-07-2017
DVD-premiere: 14-12-2017
Genre: Thriller, Drama
Instruktør: Olivier Assayas
Medvirkende: Kristen Stewart, Lars Eidinger, Sigrid Bouaziz m.fl.

Resumé
Maureen arbejder som personlig tøjindkøber for en manisk A-liste-berømthed. Maureen er frustreret over sit arbejde og opholder sig egentlig kun i Paris for at komme i forbindelse med sin afdøde tvillingebror. Som tiden går, ser ‘kontakten’ stadig mere usandsynlig ud, men så begynder Maureen at modtage gådefulde tekstbeskeder fra en ukendt afsender.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg