Lad os bare få det af vejen med det samme; Jeg er møghamrende ærgerlig over igen at blive skuffet over Scott Charles Stewart’s stort anlagte og velproducerede film Priest.

Først var der ‘Legion’ (2009), som også var med Paul Bettany, og her kommer så ‘Priest’, der kører direkte videre ud af samme spor: Flotte billeder, gode skuespillere og så ellers en fuldstændig ligegyldig historie, som overhovedet ikke fortælles spændende.

Nej, nu skal jeg også være fair, for historien kunne faktisk sagtens være spændende. Men at se en trailer for denne film og så senere se selve filmen, er lidt ligesom at læse om en fantastisk lækker ret på et menukort. Når man så sidder forventningsfuld og sulten, kommer der en tallerken, der godt nok indeholder alle de ingredienser, der blev omtalt, men de er klasket op på tallerkenen og overhovedet ikke tilsmagt. Så man sidder med en kedelig smag i munden og føler sig i den grad snydt!

Ja, det er kedelige ord og en lidt kynisk indstilling, men hvorfor laver man to gange i træk noget, der potentielt kunne være så lækkert, bare for at fjerne al skarphed og indlevelse. Og jeg synes faktisk, at skuespillerne gør det godt. Paul Bettany spiller på sin vis en karakter, som man allerede har set ham spille et par gange før (eksempelvis i ‘Legion’), og det samme kan siges om Christopher Plummer, men begge leverer solide præstationer.

Karl Urban er til gengæld helt i sit es, som den karismatiske “Black Hat”, der får lidt mere at arbejde med og udnytter det til fulde. Og som horror-fan er det da en super bonus, at vi lige indleder med, hvad der kun kan beskrives som en cameo af ‘True Blood’-stjernen Stephen Moyer og så ‘Twin Peaks’ og ‘Sleepwalkers’ egen Mädchen Amick.

De to splatter, som denne film tildeles, skal udelukkende ses som et resultat af en lækker produktion og gode skuespilpræstationer, men det kan desværre ikke løfte filmen til ligefrem at være god eller bare nogenlunde underholdende.

Det er ellers som om hele castet virkelig ønsker at skabe en succes og ved, at grundlaget som sådan er til stede, men den kikser et eller andet sted, og her må instruktøren altså stå for skud.

Når filmen er cirka halvvejs, begynder man at indse, det nok ikke bliver meget bedre, og derfor sidder man også, når filmen er slut og tænker bare “Næste!”. Der er ikke så meget at tænke over, og man vil egentlig bare videre til næste film, så man kan få en god filmoplevelse igen…

Fakta

(Originaltitel: Priest)

DVD/Blu-ray: 11-10-2011
Genre: Action | Horror | Thriller
Instr.: Scott Stewart
Medv.: Paul Bettany, Karl Urban, Stephen Moyer, Cam Gigandet, Christopher Plummer, Brad Dourif, Mädchen Amick m.fl.
Land: USA, 2011

Plot:

Efter apokalypsen blev verden i århundreder hærget af en blodig krig mellem menneskene og vampyrerne. En krigerpræst hører rygter om et nyt angreb, og nu bliver det personligt, fordi hans niece er blevet kidnappet af en bande nådesløse vampyrer. Han tvinges til at bryde sin freds-ed og bekæmpe dem for at redde hende, før det er for sent.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.