Det er muligt, denne film er lidt kort, og plottet udvikler sig også langsomt, men Ratter er altså en uhyggeligt realistisk film

En del af de gyserfilm, der udkommer for tiden, er nok en del mere uhyggelige – eller i hvert fald mere realistiske – for den kvindelige del af publikum. Der er mange temaer, der føles meget mere aktuelle og relevante, når det specifikt gælder plots, hvor piger bliver jagtet eller er genstand for en eller anden psykopats beundring. Lige præcis dette, er Ratteret perfekt eksempel på, selvom jeg er sikker på, de fleste kan forholde sig til det ubehagelige ved at blive overvåget. Og som forældre er det nok en ganske særlig skræk, man bliver konfronteret med, for børn og unge er altså ret udsatte i en dagligdag, hvor en mobil, iPad eller bærbar nærmest er en forlængelse af de små poders eksistens grundlag – præcis ligesom det gælder for os andre, men vi har forhåbentlig en lidt mere kritisk tilgang til, hvad vi udstiller.

Ashley Benson (TV-serien Pretty Little Liars) spiller hovedrollen som Emma, og hun fungerer bare i rollen. Eftersom hele filmen er optaget via kameraerne på Emma’s digitale enheder, som i Ratter kommer i form af mobil, bærbar og såmænd også en lille spillekonsol (altså i ren Paranormal Activity 4 stil), så følger vi hende, som var hun med i en omgang af Big Brother reality showet. Hun er dejligt naturlig og realistisk i sit portræt af en pige, der lige er flyttet til storbyen og bor alene for første gang. Det er da også denne meget afslappede og “organiske” udvikling af historien, der måske kan virke for kedelig, hvis man ikke lige kan forholde sig til hendes liv. Jeg synes bare, det fungerer godt, da det understreger realismen i filmen.

Ratter gyserfilm anmeldelse

Foruden Ashley Benson er der i øvrigt et andet velkendt TV-serie ansigt i denne film, som kommer i form af Matt McGorry (How To Get Away With Murder og Orange Is The New Black), der spiller en ung mand, der meget gerne vil kæreste med Emma. Hvis man har set McGorry i en af de meget populære TV-serier, vil man nok have bemærket hans komiske talent, og det kommer også til udtryk i Ratter. Der er godt nok ikke meget at grine over i denne film, men han får lige lettet stemningen i et par scener, hvilket klæder filmen godt.




Ratter er skrevet og instrueret af Branden Kramer, og det er såmænd ovenikøbet hans spillefilmsdebut på begge områder. Filmen er baseret på en digital kortfilm, der gik viralt tilbage i 2012 – samme år blev den også nomineret ved Vimeo Awards. Kortfilmen hed Webcam, og Kramer var medinstruktør på produktionen, der blev lavet af følgende tyske filmstuderende: Stefan Haverkamp, Jan Jaworksi, Thomas Kropp og Branden Kramer selv.

Med Ratter får du en film, der har 100% fokus på hele “stalker” konceptet, og desuden en film med en overraskende uhyggelig og relevant slutning, der ikke falder i de sædvanlige fælder. Generelt, så er den både realistisk og uhyggelig på en måde, som ikke mange gyserfilm kan prale af. Den er ikke uden problemer, men hvis du ønsker at sætte dig i en stalkers sted, samtidig med at du kan forestille dig, hvor ubehageligt det må være, at være dennes offer, så kan man kun sætte pris på, hvad denne film forsøger at gøre.

Fakta

DVD-premiere: 15-04-2016
Genre: Thriller
Instruktør: Branden Kramer
Medvirkende: Ashley Benson, John Anderson, Alex Cranmer, Matt McGorry, Rebecca Naomi Jones m.fl.

Resumé
Den ph.d.-studerende Emma bor alene i NYC, hvor hun bliver overvåget af en stalker, der hacker ind i al den teknologi, der omgiver hende – den bærbare computer, mobiltelefonen og andre web tilsluttede enheder. Denne besættelse fortsætter med at vokse, mens hackeren registrerer Emmas mest intime øjeblikke. Men spændingen ved at kigge er ikke nok i længden for hendes stalker, så situationen eskalerer til et farligt og skræmmende niveau.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg