:: Anmeldelse ::

Jeg indrømmer straks, at dette ikke er en konventionel gyser. Det er en genfortælling af et eventyr, og det prøver hverken markedsføringen eller selve filmen at lægge skjul på, så jeg vil også dømme ud fra dette. Og så er eventyr jo egentlig basis for langt de fleste gysere, hvor der er et monster eller en skurk, som prinsen eller en anden helt skal overvinde. I denne genfortælling er der naturligvis også det ekstra gyser-element, at ulven nu er en varulv, hvilket bare er fakta og ikke noget som skal opdages eller betvivles af folk i den ramte landsby.

Og det er sgu god underholdning. Er det meget mere? Nja, ikke rigtig, men der er virkelig gode skuespillere med, og det er interessant at se et af de mere uhyggelige eventyr fra ens barndom få et lidt moderne twist. Og ja, der bliver blandet lidt vel meget sammen af diverse religioner og geografi -kultur og historie er også en stor sammenblanding. Men sådan er det jo i eventyr. Det er ”Der var engang…” og derefter er der ikke meget specifikt omkring, hvor eller hvornår alt finder sted. Det er et eventyrland og en eventyr-tidsalder. Og det hele finder alligevel – meget tydeligt – sted i et studie.

Visuelt er det dog et lækkert syn, og alle effekter er fuldt ud tilfredsstillende. Castet har fået en del hug, men det har dog været meget forskelligt, hvem diverse anmeldere har kastet henholdsvis deres kærlighed og foragt mod. Jeg har så absolut også skuespillere, som jeg foretrækker over andre, men overordnet gør alle det fint. Og heldigvis er Amanda Seyfried perfekt i titelrollen som Rødhætte, så helt galt kan det jo ikke gå.

Fakta

(Originaltitel: Red Riding Hood)

I biografen: 31-03-2011
Genre: Thriller | Eventyr
Instr.: Catherine Hardwicke
Medv.: Amanda Seyfried, Shiloh Fernandez, Julie Christie, Lukas Hass, Gary Oldman, Virginia Madsen, Max Irons, Michael Hogan m.fl.
Land: USA, 2011

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.