:: Anmeldelse ::

Endelig en horror film fra Skandinavien, som vi faktisk kan være stolte af. Dette er ikke ment som en generel kritik af skandinaviske horror film, men vi har været igennem nogle ret slemme (ikke mindst norske) gennem de sidste 5-7 år. Denne gang rammer de dog plet.

Indrømmet, jeg sad de første 10-15 minutter og tænkte “Det her er jo bare ‘Texas Chainsaw Massacre’ på norsk”, men jeg kom hurtigt på ganske andre tanker. Den har bestemt de visuelt voldsomme virkemidler fra netop førnævnte film i brug, men derudover er den sin egen.

Effekterne er overraskende gode, og det er ikke bare i forhold til budgettet eller det faktum, at filmen er produceret her i norden. Den kan sagtens stå til måls med de dyreste produktioner. Også det overordnede visuelle udtryk fortjener ros, og den lækre ægte 70’er stil er super æstetisk. Den grynede baggrund står også netop i skarp konstrast til de blodige effekter.

Historien er meget simpel og det er et ekstra plus, at filmen starter en smule langsomt, så vi får lidt føling med de forskellige karakterer. Det gør også, at vi ikke er overrasket over deres handlinger senere i filmen, men omvendt er det heller ikke fordi, man har regnet hver scene ud fra starten.

Det absolut bedste ved denne film er dog længden af den. Den varer 1 time og 16 minutter, og det er lige præcis, hvad historien er til. Mere havde været spild, mens mindre med garanti havde været på bekostning af historie og plot, som er sparsomt, men ikke bare blod og splat. Og der er masser af sidstnævnte… på den lækre gode horror måde.

:: Heaven of Trivia ::

Der var meget snak om filmen i de norske medie, da man skulle være 18 år for at se filmen pga. de voldsomme scener, hvilket distributøren Euforia Film klagede over – dog uden held.

Fakta

(Originaltitel: Rovdyr)

På DVD/BD: 16-06-2009
Genre: Gyser / Horror
Instr.: Patrik Syversen
Medv.: Kristina Leganger Aaserud, Janne Beate Bønes, m.fl.
Land: Norge, 2008

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg