Southbound er en antologi-film, der indeholder en række gyser-kortfilm af varierende kvalitet. Men de gode er til gengæld virkelig gode!

Som med alle antologi-film, så er der visse dele, man bedre kan lide end andre, og Southbound er ingen undtagelse. Som helhed fungerer Southbound dog helt fint, så du kan roligt kaste dig over den.

Jeg skal ikke afsløre for meget her, da hele pointen med de forskellige kortfilm i antologien, er at lure sammenhængen. Jeg kan dog afsløre, at nogle historier hører direkte sammen, så de fortsætter fra én historie til næste uden stop. Andre gange får du lige et øjeblik til at blive præsenteret for næste scenarie.

Begge metoder fungerer dog i Southbound, så det er reelt bare et spørgsmål om at læne sig tilbage og blive underholdt. Sammenligningen med alt fra Creepshow til Twilight Zone og Black Mirror er oplagt, men den er meget sig egen.




Southbound indeholder helt fantastiske kortfilm

Personligt var jeg ekstremt begejstret for kortfilmen med stakkels Raymond (Dana Gould). Han er ude at køre en sen aften, da et voldsomt uheld sker. Som publikum oplever vi, hvordan han overvejer sin muligheder og prøver at redde situationen. Uanset hvad han gør, så bliver tingene dog konsekvent værre og værre. Man føler med manden, men det er virkelig grotesk!

southbound gyser anmeldelse dana gould

Southbound‘s kortfilm er alle instrueret af folk med erfaring fra andre antologier. Der er eksempelvis Roxanne Benjamin, der producerede dele af V/H/SV/H/S/2 og V/H/S Viral.

Derudover er der David Bruckner, der også skrev og instruerede en del af V/H/S. Det var ligeledes Bruckner, der skrev og instruerede gyser sci-fi thrilleren The Signal fra 2007. Og så var han såmænd også tilknyttet som instruktør på den kommende Friday the 13th film, der udkommer senere i år.

Han endte dog med at droppe ud af produktionen på sidstnævnte, så lige dén film kan han alligevel ikke skrive på CV’et.

southbound anmeldelse gyser antologi

Du skal nok ikke se Southbound lige inden en roadtrip

Der er ingen tvivl om, at jeg ville være ekstraordinært paranoid ved at skulle på roadtrip lige efter at have set Southbound. Der er noget ildevarslende ved at køre rundt halvøde steder, og i denne antologi går alt hurtigt galt.

Nå ja, og samtidig skal man også huske på, at hvis noget virker lidt for godt til at være sandt, så er der også noget galt. Man skal lytte til sin mavefornemmelse, og det er mange af karaktererne ikke helt gode til i Southbound-fortællingerne.

Faktisk er det historier med gode moraler, der kan lære os meget om livet. Eller (igen!) alt det, der kan gå galt, hvis ikke man er forsigtig.  Disse gyserfilm lærer os, at hvis man lige kigger en ekstra gang på en underlig situation, så vil man måske indse, at man ikke skal involvere sig. Eksempelvis er super-venlige ældre mennesker, der samler blaffere op midt i ødemarken, måske ikke helt så uskyldige, som de lader os tro.

southbound anmeldelse gyser kortfilm

Generelt er moralerne, at man skal kigge på sine omgivelser og lytte til sin indre stemme. Og hvis nogen ligefrem forsøger at advare dig, så skal du nok i hvert fald overveje at høre efter.

Southbound er en underholdende lille gyser-godtepose med noget for enhver smag. Så dyk roligt ned og find din favorit!

Fakta

DVD-premiere: 09-02-2017
Genre: Horror, Thriller, Science Fiction
Instruktør: Roxanne Benjamin, David Bruckner, Patrick Horvath, Radio Silence
Medvirkende: Larry Fessenden, Kate Beahan, Matt Bettinelli-Olpin, Susan Burke, Zoe Cooper m.fl.

Resumé
Fem små gyserhistorier flettes sammen i Southbound, der følger en gruppe rejsende, der over en lang nat må konfrontere deres værste mareridt på en øde vej.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.