Anmeldelse

Vi er ude i en form for mockumentary med The Atticus Institute, da filmen reelt er bygget op om noget “found footage”, der så har ligget til grund for en dokumentar, hvor en række professorer og efterretningsfolk fortæller deres udgave af sandheden. Disse interviews bliver så krydret med gamle klip, der viser de situationer, der fortælles om, og det fungerer faktisk meget gnidningsfrit, så man hurtigt er inde i filmens univers.

Det er dog altid lidt ærgerligt, når der bruges lidt for velkendte ansigter til disse falske dokumentarer (eller “mockumentaries”), da man så har lidt svært ved at købe præmissen om, at det vitterlig er en professor, der sidder og bliver interviewet lige nu. Når det så er sagt, vil jeg dog gerne understrege, at skuespillet absolut ligger i den fine ende. Og så ligger det altså også lige i den RET så fænomenale ende, når vi lige taler om den primære hovedrolle, som er “patienten” det hele omhandler. Hun spilles af Rya Kihlstedt, der lige nu også er med i Heroes reboot’en. I det hele taget har hun lavet ret meget TV og spillede tidligere også med i syv afsnit af Dexter.

Skrevet og instrueret af Chris Sparling, der tidligere har skrevet manuskriptet til den gode historie i No Escape / ATM og den ret fantastiske Buried. Til gengæld har han ikke meget erfaring med instruktion, da dette er hans spillefilmsdebut – han har dog tidligere lavet et par kortfilm, så helt uvant i rollen er han trods alt ikke.

Det er en spændende og på mange måder fascinerende film, der ligger solidt på linien mellem mockumentary og regulær horror/sci-fi. Begge elementer af historien er virkelig spændende, men kombinationen er ikke altid helt så elegant, da man ind i mellem mangler lidt fakta. Noget man ofte kan tilgive i science fiction, men ville forvente i mockumentary, hvis publikum skal købe illusionen om, at det er delvis virkelighed og ikke ren fiktion.

Fakta

DVD-premiere: 26-11-2015
Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Chris Sparling
Medvirkende: Rya Kihlstedt, William Mapother, Sharon Maughan m.fl.

Resumé
I efteråret 1976 blev et lille psykologi-laboratorium i Pennsylvania ubevidst hjem til det eneste regerings-bekræftede tilfælde af dæmonbesættelse. Det amerikanske militær tog kontrol over laboratoriet pga. national sikkerhed, og snart efter gennemførte de en række foranstaltninger for at lave et våben ud af væsenet. Detaljerne i de uforklarlige hændelser, der fandt sted, bliver offentliggjort efter næsten fyrre år.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.