The Autopsy of Jane Doe har allerede taget kritikere og publikum med storm ved filmfestivaler – og det forstår vi bestemt godt! Læs vores anmeldelse her.

The Autopsy of Jane Doe leverer en dejlig uhyggelig stemning helt fra starten af. Og nej, det er ikke kun fordi, filmen foregår i et lighus. Det har vi jo set i utallige gyserfilm og serier som eksempelvis den geniale Six Feet Under.

Nej, grunden til at The Autopsy of Jane Doe fungerer så godt er, at alt arbejder perfekt sammen for at sætte scenen. De to hovedroller, far og søn, har tydeligvis en intens og mørk fortid, der definerer deres forhold nu. Og så er der selve Jane Doe. At et lig kan udgyde så meget følelse og intensitet er i sig selv ret skræmmende.

I lang tid ved vi som publikum faktisk slet ikke, hvad der egentlig foregår. På grund af dette kan man vel egentlig kalde filmen et mysterie i lige så høj grad som gyserfilm. Men bare rolig, dette er en rigtig gyserfilm. Jeg kan slet ikke forestille mig, at nogen skulle elske gyserfilm og ikke elske The Autopsy of Jane Doe. Du får en mørk og dramatisk historie, der er fuld af gys nok til selv de mest dystre ønsker.

Så hvis du mistænker The Autopsy of Jane Doe for at være mere drama end horror, skal du ikke bekymre dig.

The Autopsy of Jane Doe – Anmeldelse

Det bedst-spillende lig nogensinde

Det er svært at forklare, hvordan nogen kan spille rollen som et lig og stadig spille røven ud af bukserne. Men så er der bare endnu en grund til at se denne film. For når du har set The Autopsy of Jane Doe, vil du forstå, hvad jeg mener. Faktum er, at Olwen Kelly er helt hypnotiserende, selvom hun bogstavlig talt spiller død. Man bliver fuldstændig draget af og til denne Jane Doe og de hemmeligheder, hun tydeligvis må gemme på. Og helt ærligt, man er decideret urolig fra første øjeblik, man ser Jane Doe. Vel at mærke selvom hun allerede er død.

Der er bare en konstant udvikling i historien. Den mindste lille ting, der sker, vil sikre, at du prompte sætter dig ret op og holder øje… og ja, så går historien helt amok.

Liget er selvfølgelig bare én ting. De to spil-levende hovedroller spilles af Brian Cox og Emile Hirsch, der spiller henholdsvis far og søn. Det er to skuespillere af virkelig høj kaliber, og jeg har personligt aldrig oplevet dem levere en dårlig præstation.

Brian Cox var fantastisk i bl.a. Penny Dreadful, selvom han kun var med i kort tid. Og Emile Hirsch har lavet alt fra søde komedier som The Girl Next Door til intense projekter som Into The Wild. De to skuespillere arbejder perfekt sammen her og har et meget naturligt far-søn forhold, som man køber med det samme. Og så er det i øvrigt forfriskende at se et positivt far-søn forhold uden drama.

The Autopsy of Jane Doe – Anmeldelse

The Autopsy of Jane Doe er større end livet

Filmen har en meget lille historie på papiret, men den ender alligevel med at blive ret stor. Og det sker lige pludselig, når du sidder dybt inde i historien.

The Autopsy of Jane Doe er instrueret af norske André Øvredal. I 2010 lavede han Troldjægeren, der var en ret fantastisk film. Den foregik i de norske bjerge med store monstre, hvor The Autopsy of Jane Doe er ret isoleret i et lille rum. Alligevel er de to historier ikke så forskellige fra hinanden.

Med Øvredal i instruktørstolen handler det om mennesker; Hvem de er, hvad de har gjort, og hvordan de reagerer.

Man får dog ikke en god film uden en god historie og et godt manuskript. Dette er skrevet af Richard Naing og Ian B. Goldberg, der begge har fået deres debut med denne film. Det er mildest talt en fantastisk start for dem.

Goldberg har arbejdet på en række TV-serier såsom Terminator: The Sarah Connor Chronicles og Criminal Minds: Suspect Behavior. Naing har kun skrevet én ting før denne film, og det var et afsnit af TV-serien Dead of Summer, der også er lavet af Goldberg.

Vi kan kun håbe på, at de to fortsætter deres samarbejde for fremtidige spillefilm. Og meget gerne i gysergenren! For hvis denne film er nogen indikation, så kan vi se frem til en masse godt fra dem.

The Autopsy of Jane Doe kan ses på Netflix fra 1. juli 2020.

FAKTA

Biografpremiere: Blodig Weekend 2017
DVD-premiere: 10. april 2017
Genre: Horror
Instruktør: André Øvredal
Medvirkende: Ophelia Lovibond, Emile Hirsch, Brian Cox m.fl.

Plot

En far og søn arbejder som ligsynsmænd og modtager en dag et mystisk drabsoffer uden oplagt dødsårsag. Da de forsøger at identificere den smukke unge “Jane Doe”, opdager de en række bizarre spor, der er nøglen til hendes skrækkelige hemmeligheder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg