The Devil’s Candy (5/6)

Med The Devil’s Candy kom der for alvor traditionelt gys på CPH PIX 2016.

Hvis man er gyserfan, så var The Devil’s Candy helt sikkert en af de film, man ikke burde snydes sig selv for ved dette års CPH PIX. For hold nu fast, hvor den leverede varen. Der er en virkelig skøn familiedynamik, som man ikke ser helt så tit i denne genre. En familie der har fantastisk meget kærlighed og respekt for hinanden – og ikke mindst friheden til at være den, man er.

Der er langt hår og tatoveringer på alle samt heavy metal på anlægget i bilen. Især far og datter elsker, når det bliver rigtig vildt, mens mor gerne vil have det bare en smule roligere. Og der er plads til det hele, fordi passion og personlighed vægter tungere end samfundets snævre forventninger.

Samtidig ser vi en familiefar, der er alt anden end traditionel på overfladen, men sateme en mere følsom og nærværende far end alverdens superpædagoger tilsammen. Far er desuden kunstner, men når de dystre værker, han laver, ikke kan tjene penge til familien, så skal han da nok lave et vægmaleri med sommerfugle. Sådan er livet jo!

Familiedynamik som hovedrolle

The Devil’s Candy handler i høj grad om familiedynamikken. Efter vi har set et voldsomt dødsfald i starten af filmen, så køber den lille familie nemlig huset med gerningsstedet. Ikke at de får alle informationer omkring dette dødsfald. Men vi følger denne lille familie, der skal i gang med et nyt liv, og jeg blev oprigtigt nervøs for, om dette bare var en genfortælling af The Amityville Horror. Det virker nemlig unægteligt sådan i starten. Det er dog absolut ikke tilfældet!



Det viser sig nemlig hurtigt, at uhyggen i The Devil’s Candy kommer fra en meget menneskelig side. Det er så realistisk og virkelighedsnært, at man næsten føler, man har læst denne historie i avisen. Måske ikke lige i en dansk avis, men alligevel. Man behøver jo faktisk slet ikke bekymre sig om noget overnaturligt, når verden er fyldt med psykopater. I dette tilfælde er det måske nok en modvillig psykopat, der ikke ønsker at skade nogen. Men hans metode til at stoppe sig selv virker heller ikke ligefrem efter hensigten.

Fire skuespillere bærer filmen på solide skuldre

Når man har set filmen og tænker tilbage, så føles det næsten som om, der kun var fire skuespillere med. Dette skal dog ikke tage noget fra nogle rigtig gode birolle skuespillere. Det er bare nogle virkelig fantastiske præstationer, vi får fra Ethan Embry, Shiri Appleby (Roswell), Kiara Glasco (Bitten) og Pruitt Taylor Vince. De spiller henholdsvis far, mor, datter og meget psykisk syg mand.

Og man må sgu give Pruitt Taylor Vince (13 Sins), at han er uhyggeligt dygtig til at spille sindssyg. Han formår at vise publikum, at man virkelig lider under sig sygdom. Ja, hans gerninger er ren ondskab, men vi ser også helt tydeligt, at han ikke selv er i kontrol. Han burde være indlagt og få hjælp, men hvem kaster sig lige over dette kæmpe brød og tager kampen. Især ikke, når han også kan virke blid og undskyldende, når det passer bedst.

For mig var det dog især også Ethan Embry (The Guest), der gjorde indtryk. Han er næsten ugenkendelig fra mange tidligere roller, men han virker som født til lige præcis denne.

Stærk film af manden bag The Loved Ones

The Devil’s Candy er skrevet og instrueret af Sean Byrne, der tidligere har imponeret med The Loved Ones fra 2009. Vi så den ved CPH PIX 2010, og den er et perfekt eksempel på, hvorfor denne filmfestival er så vigtig. Tilbage i 2010 var det faktisk hans spillefilmsdebut, vi kunne nyde, og denne nye film er hans første værk siden.

Det lader derfor til, at vi må væbne os med tålmodighed. Men forhåbentlig skal vi da ikke vente yderligere 5-7 år på endnu en film fra Byrne. Sean Byrne har en fantastisk fortællerstil og viser tingene på uhyggelig realistisk vis. Temaet er ofte hvordan familie og sammenhold er en styrke og passion, der kan bekæmpe sygeligt begær. Eller i hvert fald forsøge!

Selvom vi har set mange gode film ved CPH PIX 2016, så står denne som den mest rendyrkede horrorfilm, der spiller på alle de rigtige tangenter. Og man sidder virkelig på kanten af sæddet, og føler, det hele kommer meget tæt på noget alt for realistisk og genkendeligt.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX 2016
Genre: Horror
Instruktør: Sean Byrne
Medvirkende: Ethan Embry, Shiri Appleby, Kiara Glasco, Pruitt Taylor Vince  m.fl.