The Girl with All the Gifts kan meget vel være starten på ny type zombiefilm, som vi meget gerne vil se mere til.

The Girl with All the Gifts fanger sit publikum fra første scene, og den slipper aldrig igen. Historien går lige på og hårdt fra starten, men ikke i vanlig zombiestil med blod og vold. Næ nej, den rammer lige i hjertekulen. Vi møder hovedpersonen, Melanie, der på alle måder er den sødeste pige. Hun er lynende intelligent og godheden selv overfor alle, hun møder. 

Hun prøver at være så blid og venlig som muligt, for bare at få den mindste smule anerkendelse og menneskelig kontakt. Men hun mødes næsten udelukkende med kølig kynisme. Dette gælder alle børnene i The Girl with All the Gifts, og det gør sgu ondt, men mest i forhold til Melanie, der tydeligvis er markant mere vaks end de andre børn. Problemet er bare, at Melanie lider af en latent zombie-virus, og derfor er alle mennesker på vagt overfor hende.



Netop fordi hun sulter efter ømhed, så har hun en særlig forkærlighed for den ene person, der behandler børnene som almindelige børn. Igen, så gælder det faktisk alle børnene. De sidder fastspændt i kørestole og kan ikke bevæge sig, men straks de hører den søde lærerindes stemme, smiler de stort. Det er jo som at komme hjem til sin hund, der er lykkelig bare for at se en. Ja, jeg sammenlignede lige disse børn med hunde, men tro mig, hundene bliver behandlet bedre end disse børn.

Som altid, så vil vi ikke afsløre hele handlingen her, men det er ingen hemmelighed, at vi er midt i en zombie apokalypse. Menneskerne er ved at tabe, men mange tror, at disse børn kan være basis for en vaccine. De har nemlig zombie-sygdommen, men den ligger latent i dem. Der er opnået en form for symbiose, som forskerne prøver at forstå. Især en læge, der spilles af en formidabel Glenn Close, mener at hun er lige på grænsen til at have fundet en kur, da det hele går galt.

The Girl with All the Gifts (2016)

Fantastiske præstationer fra et genialt cast

Der er ikke mange væsentlige karakterer i denne film, men alle gør det helt uovertruffent. Førnævnte Glenn Close og Paddy Considine (Dead Man’s Shoes) har de vigtigste biroller, mens det er Gemma Arterton (The Disappearance of Alice Creed), der spiller den søde lærerinde. På trods af hendes “sødme”, så har hun altså også nerver af stål og er klar på at gøre alt, der skal til. Hun mener bare, det er vigtigt at være menneske i en tid, hvor det trods alt er menneskets overlevelse, de alle sammen kæmper for. Hvis mennesket opfører sig som en kold dræbermaskine, så er det jo alligevel ikke bedre end en zombie. Og Gemma Arterton er perfekt i denne rolle!

The Girl with All the Gifts

Det skal ikke mindst ses i forhold til, at hendes samspil med Sennia Nanua – der spiller Melanie – er fuldstændig genialt. Man kan mærke båndet mellem disse to, og det er faktisk en regulær kærlighedshistorie. Disse to vil gøre hvad som helst for hinanden. Den voksne vil gerne beskytte barnet, og barnet ser den voksne som en regulær helgen. Så deres store tiltro og kærlighed er primært fordi, de rent faktisk opfører sig som mennesker overfor hinanden – på trods af at den ene altså også har zombie-virus i kroppen. Og det er ikke uproblematisk, men man kan sgu forholde sig til, at når det hele går ad helvede til, så har man brug for noget at kæmpe for.

For et par år siden blev en lille pige nomineret til en Oscar (Quvenzhané Wallis for sin rolle i Beasts of the Southern Wild), men jeg synes Sennia Nanua’s præstation i denne film er mindst lige så stærk. Gyserfilm har altså en tendens til at få det bedste ud af børn – bare se på Haley Joel Osment i Den Sjette Sans. Og helt ærligt, jeg ville også have gjort hvad som helst for at beskytte lille Melanie. Men okay, jeg er nok også samme type som Gemma Arterton’s karakter, så det er ikke så underligt.

The Girl with All the Gifts

Ingen gammel vin på nye flasker her

Man skal jo som bekendt aldrig sammenligne nye film med gamle klassikere, og jeg vil heller ikke sammenligne The Girl with All the Gifts med noget andet. Tværtimod, så mener jeg, at dette er en helt ny type zombiefilm. Alligevel vil jeg gerne nævne 28 Days Later, da denne film også var med til at bringe noget nyt på banen. Og det er altså denne film, som vi kom til at tænke på, da vi så The Girl with All the Gifts. En zombiefilm, hvor vores menneskelighed er i fokus, mens zombierne er lynhurtige, men også opfører sig på andre måder end tidligere set.

The Girl with All the Gifts er instrueret af Colm McCarthy, der især har instrueret et hav af TV-serier som Doctor Who og Ripper Street. Han gør et fænomenalt stykke arbejde med denne film og har da også allerede vundet en pris for den ved Austin Fantastic Fest. Filmen er baseret på en bog af forfatter Mike Carey, og det er såmænd også ham, der har skrevet manuskriptet til filmen. Jeg har ikke selv læst bogen, men det har jeg så sandelig da tænkt mig at gøre nu. Og herfra kan vi på det varmeste anbefale, at du ser filmen. Den er simpelthen fantastisk… og bare rolig, der er rigelige mængder vold og zombier, der fungerer i brutal kontrast til de blødere værdier i filmen.

Fakta

Biografpremiere: 03-11-2016
Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Colm McCarthy
Medvirkende: Gemma Arterton, Glenn Close, Paddy Considine, Sennia Nanua m.fl.

Resumé
En forsker og en lærerinde lever i en dystopisk fremtid, hvor en frygtelig sygdom har dræbt det meste af Storbritanniens befolkning, men ikke har påvirket en række børn, heriblandt 10-årige Melanie. Sammen prøver de at finde en kur mod sygdommen.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.