Hvis du elsker old school horror – og har det fint med rigelige mængder blod og afhuggede lemmer – så er The Green Inferno lige filmen for dig

Det tog sin tid, før The Green Inferno endelig kom ud til sit publikum. Ikke fordi det er en af de film, der blev lagt på hylden på grund af manglende tro på projektet, men derimod noget så banalt som økonomiske udfordringer for en distributør. Nu har den dog været ude i biografen (i nogle lande, anyway) og har fundet vej til hjemmebiografen her i landet. Og bare rolig, den er faktisk ventetiden værd!

Men okay, hvis du ikke er til Eli Roth film, hvor der virkelig bliver spillet på alle horror-tangenter på den voldsomt blodige måde, så skal du nok bare acceptere, at dette ikke er en film for dig. Ja, der er kannibaler, og de både slagter og parterer mennesker, så hvis det lyder helt forfærdeligt, skal du nok ikke forvente at kunne lide The Green Inferno. Når det så er sagt, må jeg indrømme, at jeg personligt ikke ligefrem opsøger den type film, men lige præcis Eli Roth formår at ramme lige i mit sweet spot (lige som Sam Raimi, for den sags skyld) og derfor ved jeg, at at hans film fungerer for mig. De er i hvert fald altid underholdende og har ofte mere på hjerte end bare den visuelle underholdning. Manden vil ofte gerne have en masse morale eller samfundskritiske bemærkninger ind – og altid på en god sarkastisk måde, så det ikke bliver belærende.

The Green Inferno Lorenza Izzo

Du bør altså lade denne film komme tvivlen til gode, og nyd så i øvrigt, at der er et væld af “foreshadowing”, som i dette tilfælde gælder replikker eller væremåder fra diverse karakterer, som kommer til at hænge direkte sammen med deres død. Og med Eli Roth kan man ofte også forvente, at “the bad guys” kommer ned med nakken… det gør mange af “the good guys” bare også. I øvrigt er Roth ofte god til at tage ens reservationer og fordomme omkring plottet, og så bare konfrontere dem direkte. Så spørgsmål omkring hvorfor i alverden disse “college hipsters” fra storbyen nu skal ud i amazon junglen bliver behandlet direkte.




Der kan vist heller ikke herske meget tvivl om, at dette er et rent passionsprojekt for Eli Roth, der foruden at have instrueret filmen også har været med til at skrive manuskriptet. Hans medforfatter er Guillermo Amoedo, som han også skrev Knock Knock sammen med. Generelt arbejder Roth jo gerne sammen med de samme personer igen og igen. Og ærlig talt, så er der jo heller ingen grund til at pille ved det vinderteam, han har kørt med gennem en årrække.

Det er nok også grunden til, at Lorenza Izzo spiller hovedrollen i The Green Inferno, præcis ligesom hun var en af de bærende karakterer i Knock Knock. Og ja, jeg er klar over, at Roth og Izzo er gift med hinanden, men når nu man elsker at lave horrorfilm sammen, så er man da også godt på vej til et super ægteskab. Resultatet er i hvert fald også altid godt i forhold til, hvad Lorenza Izzo leverer, når Eli Roth er instruktør. Hun kaster sig ud i de mest brutale scener og lader gerne publikum opleve hende ganske nøgen – på alle måder.

Fakta

DVD-premiere: 07-04-2016
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Eli Roth
Medvirkende: Ariel Levy, Lorenza Izzo, Sky Ferreira m.fl

Resumé
En flok studerende aktivister flyver ud til Amazon for at redde en døende stamme. Men da deres fly styrter ned, viser det sig, at stammen er mere interesseret i at få dem til middag.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.