:: Anmeldelse ::

Selvom jeg ikke var vildt begejstret for plottet i Ti West’s gennembrudsfilm ‘The House of the Devil’, så var jeg i den grad imponeret over den helt exceptionelt flotte og gennemførte stil, der blev benyttet. West er ekspert i at vælge en stil til sine film, og så gøre det fuldstændig gennemført og kompromisløst. Denne gang er det en lækker indie-feel, der i afslappende stil med almindelige mennesker og hverdagsdialog får tankerne hen på Kevin Smith film som ‘Clerks’ og ‘Mallrats’. Det er det usædvanlige i det helt normale, der langsomt træder frem og skaber historien.

Plottet har fået en del hug for at være alt for sløvt – hvilket er noget, jeg normalt hader og gerne kritiserer film for – men jeg synes, det fungerer rigtig godt i denne film. Nøglen i denne fremgangsmåde er jo at sikre fremdrift, og det er der konsekvent i ‘The Innkeepers’. Desuden får det chokeffekter til at mangedobles i tyngde og gennemslagskraft, når de pludselig kommer fra sidelinjen.

Sara Paxton er sindssygt charmerende og helt igennem troværdig som ægte “girl next door”. Der er virkelig ikke noget specielt ved hende, men hun er alligevel spændende og relevant. Hun er slet ikke ukendt med horror-genren, da hun havde en yderst ubehagelig rolle i ’The Last on the Left’, og hun er også med i ‘Shark Night 3D’, som snart kommer på DVD herhjemme.

Kelly McGillis har – udover Pat Healy i sidekick-rollen – nok den vigtigste birolle, og hun gør det vel egentlig fint, men det er sateme svært at abstrahere fra det faktum, at hun ligner en oldsag. Sorry, men kvinden er kun lige midt i 50’erne, og hun kunne snildt ligne en på 70-80 år.

Mange elskede ‘The House of the Devil’ – og disse folk vil sikkert blive skuffede over ‘The Innkeepers’. Men vi er lige modsat og finder ‘The Innkeepers’ ret underholdende. Men det vil jo i sidste ende være en smagssag.

Fakta

(Originaltitel: The Innkeepers)

DVD/Blu-ray: 08-05-2012
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Ti West
Medv.: Sara Paxton, Pat Healy, Kelly McGillis, George Riddle m.fl.
Land: USA, 2011

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.