Dræberdyr er et ældgammelt trick, men derfor kan det jo sagtens fungere i The Pack. Det kræver bare en god historie, og der fejler denne film desværre.

Det er umiddelbart ikke noget nyt, The Pack kommer med. Gyserfilm, hvor skurken er et eller flere farlige dyr, har nærmest eksisteret lige så længe som gyserfilm. Selv vampyrer kunne jo forvandle sig selv til en flagermus. Alligevel kommer der hele tiden nye film på banen, og i The Pack er omdrejningspunktet vilde hunde.

Det faktum, at det ikke bare er ulve – som alle dage har været jaget – satte jeg stor pris på. Takket være eventyr som Rødhætte har vi alle oplevet ulven, som den store skurk, siden vi var børn. Der er jo ingen børn, der ser anden symbolik i det hyggelig eventyr. I The Pack satte jeg også rigtig stor pris på, at det allerede indledningsvist blev gjort klart, at dyrenes opførsel var meget atypisk.

Vi følger trods alt en familie, der lever af at producere får, så de kender til udfordringerne. Men de var altså straks klar over, at det ikke bare var ulve eller andre “almindelige” hunde. Det er en flok vilde hunde, der fungerer fantastisk som flok – heraf titlen The Pack, der betyder “Flokken”.

The Pack (2015) anmeldelse gyserfilm

God stil og fine effekter, men hvor er historien i The Pack?

Til gengæld var der irriterende mange andre elementer, der bare ikke gav mening. Historien kom ikke rigtig nogle steder. Familien er fanget ude på bøh-landet, og de vilde hunde angriber. Det betyder naturligvis, at de hele tiden skal komme i sikkerhed og finde våben. Men det er som om karakterene hele tiden glemmer, hvad de er i gang med, og så starter de i stedet på en ny redningsplan.

The Pack er fin underholdning, hvis man kan slå hjernen fra og acceptere solide plothuller. Inklusiv en slutning, der på ingen måde er tilfredsstillende, da den ikke byder på nogle svar. Overhovedet! Der er dog solid uhygge og dejligt simple, men gode, effekter. Dén ros skal filmen bestemt have. Og hvis du godt kan lide disse gyserfilm med dræberdyr, så skal du da ikke snyde dig selv for denne. Det er trods alt sjældent, at de virkelig giver mening i den virkelige verden.

Det afholder os dog ikke fra at foretrække dyregyserfilm som Arachnofobia eller Piranha. Lige den type af gyserfilm med dyr har dog også humoren med, og dét har The Pack ikke. Tværtimod, så vil den nok nærmere gerne lægge sig op ad Jaws, og det har den slet ikke format til. Primært fordi historien er for tynd. Skuespillet og selve den visuelle stil fejler nemlig absolut ikke noget!

Fakta

VOD-premiere: 20-10-2016
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Nick Robertson
Medvirkende: Anna Lise Phillips, Katie Moore, Jack Campbell m.fl.

PLOT

The Pack handler om en landmand og hans familie, der bliver angrebet af en flok blodtørstige, vilde hunde i den australske outback. Familien må nu holde sammen i kampen for overlevelse.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.