Med The Purge 3: Election Year lever konceptet langt om længe op til sit potentiale. Og det kommer uhyggeligt tæt på virkeligheden!

Jeg elskede faktisk hele konceptet bag The Purge fra starten, men det er alligevel først nu med The Purge 3, at jeg endelig synes, vi får en solid film. Jeg har personligt ingen trang til at skulle leve med “purge”-muligheden i den virkelige verden. Det er altså ikke derfor, at jeg har elsket konceptet fra starten. Jeg synes bare, idéen er fascinerende. Ikke mindst hvordan folk tager imod denne tanke – eller rettere; Om de ønsker at deltage eller gemme sig væk!

Desværre var den første film – mildest talt – ikke særlig god. Selvom den havde Lena Headey (Game of Thrones) og Ethan Hawke (Daybreakers) i hovedrollerne, så fik de ikke meget spændende at arbejde med. Faktisk er den mest mindeværdige karakter fra første film, den herlige skurk, der blev spillet af Rhys Wakefield (Sanctum). Nå ja, og så var der lige præcis ét fornuftigt menneske i The Purge. Det var en ung, sort mand, som kun blev kendt som “Bloody Stranger” i rulleteksterne.

Denne “Bloody Stranger” blev spillet af Edwin Hodge, og han var såmænd også med i The Purge 2. Den hed reelt The Purge Anarchy og udkom i 2014. I denne film fik han i stedet navnet “The Stranger”. Her i nyeste omgang med The Purge 3 får manden endelig et navn: Dante Bishop. Men selvom Dante Bishop er en vigtig karakter i The Purge 3: Election Year, så er han dog ikke hovedrollen. Faktisk ville det være skønt at få en spin-off kun med hans historie, når nu han hele tiden har været med i The Purge universet.


Koncept som den røde tråd

Her i tredie film er han stadig i gang med at kæmpe mod selve “purge” grundtanken. Med andre ord, så bør du se begge de første Purge film, inden du ser denne tredie. Den fungerer faktisk fint som trilogi – og bliver heldigvis bedre for hver gang. Som minimum bør du se 2’eren inden denne, da hovedpersonen er den samme.

The Purge 3: Election Year

I The Purge 3 følger vi igen Leo Barnes, der heldigvis også stadig spilles af Frank Grillo. Han er ret perfekt i denne rolle, som den ret dystre men retfærdige person. Han spiller overfor Elizabeth Mitchell (LOST), der formår at få ham gjort mere tilnærmelig og menneskelig. Elizabeth Mitchell spiller rollen som Senator Charlie Roan, der stiller op som præsident. Hendes kampagne har fokus på at få nedlagt Purge-konceptet, og generelt være imod vold som løsning på problemerne.

Hun er oppe imod en præst, Edwige Owenssom er helt for Purge konceptet, da det holder de “rette mennesker” ved magten. De rette mennesker er naturligvis de rige, hvide og kristne. Og en årlig “purge” er den perfekte måde at få renset ud i alle de mindre ønskelige individer. Det lyder uhyggeligt bekendt, og der er ingen tvivl om, at The Purge 3 rammer meget mere plet i år med hele Clinton-Trump valget, end de nogensinde kunne have drømt om. Det gør i øvrigt kun filmen endnu mere uhyggelig!

The Purge 3: Election Year

Præsten spilles af Kyle Secor, der er fantastisk som den priviligerede psykopat, der vil gøre og sige hvad som helst for at vinde. Eller rettere, han nyder faktisk, når han virkelig kan såre folk. Gerne fysisk. Og allerhelst Senator Charlie Roan, som efterhånden ser ud til at vinde præsidentvalget.

Selvom det er fascinerende – og ret grotesk – at se The Purge 3 levere en valgkamp, der minder om den, vi har kunnet se i fjernsynet, så er den ikke uden problemer. Det havde været interessant, hvis den ville afvige lidt på visse punkter, men den er desværre mest realistisk, som den fremgår her.

Der er rigtig mange vigtige pointer omkring race, immigration og muligheder – eller mangel på samme. For mig var det især spændende at følge karakteren, Joe Dixon, der spilles af Mykelti Williamson (Forrest Gump). Han er lige på kanten til at være for meget, men det fungerer i en franchise som The Purge, hvor alt er sat på spidsen.

The Purge 3 kom uhyggelig tæt på virkeligheden

Vi så filmen i Los Angeles i sommers, hvor det virkede som om “purge” konceptet nærmest var ved at blive rullet ud. Vi så den faktisk på deres nationaldag, den 4. juli, som var kort efter premieredagen. Hver eneste dag var der store uroligheder i USA, da en sort ung mand blev skudt hver anden dag af politiet. Eller rettere, det sker nok flere gange om dagen, men der var alt for mange tilfælde, hvor alt blev filmet, og det meget tydeligt ikke var nødvendigt for politiet at skyde. Der var store demonstrationer i bl.a. Los Angeles, og folk var bange. Ikke mindst da der også er alt for mange våben i omløb, som pludselig bliver affyret alt for hurtigt, når folk er nervøse.

Da vi sad i biografen og så denne film, virkede det faktisk ikke særlig fremmed, og det kan vi trods alt ikke sige er tilfældet, da vi så den første The Purge film. Det kan virkelig overdrevet, men når man som almindelig dansker pludselig sad midt i det, så var det svært at skelne mellem fakta og fiktion. Vi sad om morgenen og så Hillary Clinton og Donald Trump tale til diverse vælgermøder. Naturligvis med historier om de nyeste mord, demonstrationer og politisager ind imellem. Og så gik vi i biografen og så en mand, der brølede om at tage sit land tilbage via The Purge, og en kvinde, der forsøgte at bygge noget op uden vold, mens den “purge” var i fuld igang udenfor.

Så er film og virkelighed sgu alt for tæt på hinanden!

The Purge 3: Election Year

Alle tre The Purge film er skrevet og instrueret af James DeMonaco, og med de to sidste film har han formået at få fokus på den egentlige historie. Efter vi så den første film, var vi skuffede, mens de to sidste nærmere efterlader os med et ønske om mere. Efter valgresultatet ved det amerikanske præsidentvalg kan det være, DeMonaco har fået inspiration til mere. Han har både talt om en mulig tv-serie til konceptet samt en prequel.

Hvis du kun har set den første film og var skuffet, så skylder du dig selv at se de to sidste. Selvom det klart ville være bedst at se den i biografen – hvilket på alle måder havde været oplagt til Halloween i år herhjemme – så fungerer den fint på den lille skærm. Og så behøver du ikke være i nærheden af andre mennesker, hvilket man ærligt talt foretrækker efter denne The Purge 3: Election Year.

Fakta

DVD-premiere: 24-11-2016
Genre: Thriller, Action
Instruktør: James DeMonaco
Medvirkende: Frank Grillo, Elizabeth Mitchell, Betty Gabriel, Edwin Hodge, Kyle Secor, JJ Soria, Mykelti Williamson m.fl.

Resumé
To år efter den forrige film er Leo Barnes nu sikkerhedschef for senatoren Charlie Roan. Hans job er at beskytte hende, mens hun stiller op som præsident under den årlige Purge nat, hvor alt er tilladt. Men de bliver forrådt og ender på gaden i Washington D.C. den eneste aften, man ikke skal være på gaden. Her må Leo kæmpe til det yderste for at holde dem begge i live natten over.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.