The Shallows er en flot og forførende haj-thriller, der ganske enkelt er den bedste hajfilm siden Dødens Gab.

Ja, jeg mener det sgu! The Shallows er simpelthen den bedste hajgyser siden Steven Spielberg’s Jaws (Dødens Gab) fra 1975.

Lad os dog gerne lige få problematikken med præmissen på plads med det samme; Jeg elsker dyr og er faktisk et af de der “hellige” mennesker, der kun køber økologisk. Jeg er dog ikke vegetar (kun et par dage om ugen).

Derfor synes jeg også, vi må indrømme, at vi ved meget mere om hajer nu, end vi gjorde tilbage i midt 70’erne. Og ud fra dette burde jeg naturligvis hade The Shallows.

Men man må sgu anerkende, at hvis der skal laves en hajgyser – og der er jo et publikum til disse, da det er en ret basal frygt for mange – så må hajen være skurken!

Vi siger jo heller ikke, at alle rednecks er indavlede psykopater, men denne stereotype fremstilling gør da film som Texas Chainsaw Massacre (Motorsavsmassakren) noget mere spændende. I virkeligheden er det dog sådan, at hajer bliver slået ihjel i groteske mængder, og vi mennesker bør virkelig lade dem være. Godt så!



Lad os komme tilbage til The Shallows.

The Shallows er uhyggelig flot

Lige fra første billede får man en vild lyst til at surfe. Det er naturligvis før hajen dukker op, men man ved jo, den kommer.

Personligt er det nok også, fordi jeg simpelthen elsker vandet – selvom jeg i dette tilfælde nok bare gerne ville se ud som Blake Lively. Ja, hun ser vanvittigt godt ud i denne film, og det udnyttes – i vanlig horrorstil – naturligvis fuldt ud. Det er jo ikke svært at få et hav (tihi!) af gode vinkler, når hun nærmest ikke har noget tøj på.

The Shallows

Og tænk at kvinden altså havde født et barn ret kort forinden. Det er sgu ikke uimponerende.

Det er dog ikke kun Blake Lively, der er køn at se på, men derimod den fantastiske natur. Vi starter med imponerende billeder af surfere, der kaster sig rundt i bølgerne, og det trækker publikum helt ind i denne verden fra starten. Plottet er jo ret simpelt i The Shallows, hvor vores hovedperson – i modsætning til f.eks. Open Water – dog er fanget på ret lavt vand og tæt på kysten. Men hvad betyder det, når der immervæk stadig er en haj mellem dig og sikkerhed.

The Shallows

Mens jeg sad og så på hajen, tænkte jeg faktisk aldrig på, at det ikke var en ægte haj. Det er i sig selv vanvittigt imponerende! Det meste er nemlig CGI, men i modsætning til mange andre CGI-tunge film, så ser det bare ægte ud i The Shallows. Det alene gør altså, at denne film er i en klasse for sig selv.

Bikini babe med girl power

Filmen er instrueret af Jaume Collet-Serra, der gav os Orphan tilbage i 2009, og manden forstår sgu i dén grad at skabe en psykologisk thriller. Alle effekterne og omgivelserne er naturligvis vigtige, men det er psykologien i at kæmpe for sin overlevelse, der bærer filmen. For at dette skal kunne lykkes, så kræver det dog også et godt manuskript, hvilket Anthony Jaswinski bestemt har leveret.

Der er rigtig meget “girl power” og super-overlever i The Shallows, hvilket altid er en bonus for mig. Derfor er det nok også meget tydeligt, at jeg synes, Blake Lively gør det helt fantastisk i denne rolle. Hun er faktisk alene i langt det meste af filmen og skal derfor konstant spille overfor sig selv og effekter, hun ikke kan se. Og så skal hun altså levere i hver eneste scene, hvilket hun heldigvis formår.

The Shallows

En anden ting, der nok siger sig selv, er at The Shallows naturligvis skal ses på det store lærred. Den er visuel fantastisk, har en vild lydside og et ret crazy soundtrack, som var uventet, men fungerer til at holde intensiteten på forskellige måder. Bare se den… men måske ikke hvis du skal på stranden dagen efter!

Bonus info: Der er en havmåge sammen med Blake Lively’s karakter i et stykke tid – man ser den også i traileren – og den fungerer til tider nærmest som et komisk indslag. Af samme årsag mindede den mig om hendes mand, Ryan Reynolds (Mr. Deadpool), så mågen er i min bevidsthed en lille cameo fra ham.

Fakta

Biografpremiere: 18-08-2016
Genre: Thriller
Instruktør: Jaume Collet-Serra
Medvirkende: Blake Lively m.fl.

Resumé
Efter at have mistet sin mor, forsøger den unge medicinstuderende, Nancy Adams at bearbejde sin sorg med ensomhed og fordybelse. Så stik imod al fornuft tager hun alene ud for at surfe i den meget øde og afsides bugt, der var hendes mors absolutte yndlingssted i hele verden. Derude er der kun hende, bølgerne og ingen andre mennesker så langt øjet rækker. Men under overfladen venter rædslen i skikkelse af en gigantisk hvidhaj, der også har gjort krav på bugten med dens uudtømmelige spisekammer. Og lige nu har den udset sig Nancy på surfbrættet, oppe på overfladen… Efter det totalt uventede, chokerende og ekstremt voldsomme angreb fra dybet lykkes det Nancy at redde sig op på et lille stykke forrevet klippe, der lige akkurat rækker op over overfladen midt i bugten. I første omgang er hun lykkelig for at have overlevet, men hun er såret og til trods for, at hun kun er 180 meter fra kysten, vil hun ikke have en chance, hvis hun vover sig ud i vandet og forsøger at nå stranden. Så nu er det op til Nancys kreativitet, intelligens, vilje og – ikke mindst – en stor portion held, hvis hun skal overleve og vinde kampen mod hajens millioner af års udvikling til havets perfekte dræbermaskine; det er ikke personligt, det er bare naturens gang!

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg