THE VISIT er den seneste gyserfilm fra M. Night Shyamalan, men denne gang kan vi desværre ikke få lov at se den i biografen. Det er synd, for det er en ganske effektiv lille gyser. Læs vores anmeldelse af The Visit her!

Hvor har jeg dog glædet mig til at se denne film. Og hvor ville det have glædet mig at se den i biografen! Men næ nej, sådan skulle det ikke være. Den er heldigvis heller ikke dårlig i hjemmebiografen, hvor man jo nærmest får lyst til at låse døren til soveværelset efter at have set filmen færdig.

Jeg ved godt, at mange efterhånden har afskrevet M. Night Skyamalan fuldstændigt, men den kan jeg kategorisk ikke være med på. Ikke mindst, da jeg faktisk mener, han har lavet fine film siden Den Sjette Sans og Unbreakable. De har bare været i andre genrer, og som publikum er vi ikke altid gode til at anerkende dette. Og der har bestemt også været mindre gode film i udvalget. Men fred være med det, for nu er Shyamalan tilbage i den mere dystre afdeling, og det fungerer altså stadig!

I vanlig Shyamalan stil ved vi aldrig helt, hvad der foregår. Er vi som publikum dybt paranoide? Kan vi overhovedet finde ud af at gennemskue, hvad der foregår? Eller er vi bare i samme båd som staklerne i historien, der famler sig frem i blinde? For mit eget vedkommende er det klart den sidste mulighed. Der er en gemmeleg, der udvikler sig til en fangeleg, som virkelig kom direkte ind under huden på mig, og så var jeg fanget i filmens univers.

Et lille cast

Der er ikke mange mennesker med i filmen, og det primære cast består af to teenagere og to pensionister, som skal sameksistere i et hus ude på landet i en uge. Det er der ikke nødvendigvis den store historie i, men når de ældre mennesker opfører sig som halvdemente med ret psykotiske træk, så får det alligevel plottet til at vokse ret hurtigt.

De to teenagere spilles af australierne Olivia DeJonge – som jeg ikke kendte i forvejen, men eftersom hun har et par horrorfilm på programmet, så kommer vi nok til det – og Ed Oxenbould, der på trods af sine kun 15 år har et imponerende CV på IMdB. De to skal i øvrigt begge være med i den kommende Safe Neighborhood, som er en “home invasion” thriller.

Det tror jeg godt, vi kan glæde os til, da de leverer solide præstationer i The Visit med en god realisme. De veksler mellem at være lidt for kække og dumdristige, men også bange og meget umiddelbare i deres reaktioner. De to ældre mennesker spilles af Deanna Dunagan, der har lavet en række gæsteoptrædener i diverse tv-serier, og derfor virker dejlig bekendt (vi kommer også til at se hende i sæson 3 af The Strain) og Peter McRobbie (Den nye TV-serie Daredevil og Steven Spielbergs Bridge of Spies). De er nærmest definitionen på søde ældre mennesker og fungerer perfekt i rollerne. Ikke mindst når historien begynder at udvikle sig, hvilket sker ret tidligt i filmen.

The Visit

En POV-gyserfilm

I øvrigt er dette en POV [Point of View] film, der filmes af pigen, eftersom hun drømmer om en karriere som dokumentar-filmmager og synes, dette er den perfekte historie. Der er mange spøjse og sjove detaljer, der kommer ind undervejs, og det er sgu helt ærligt en ret god måde at få en gedigen POV-film, hvor man tager publikums indsigelser og spørgsmål lige fra starten.

Jeg håber sådan, at M. Night Skyamalan kan fortsætte den stil, der er lagt for dagen med The Visit, for han kommer altså med gedigen historiefortælling, som sikrer, at hans film er ret tidsløse. Tænker du måske over, at Den Sjette Sans er fra det forrige årtusinde? Og så kan hans film tåle at blive set flere gange, da man kan finde nye detaljer og elementer ved gensyn.

The Visit skal helt sikkert også have et gensyn… dog ikke lige i forbindelse med forstående besøg hos ældre mennesker.

FAKTA

Netflix-premiere: 1. maj 2022
DVD-premiere: 19. februar 2016
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: M. Night Shyamalan
Medvirkende: Kathryn Hahn, Ed Oxenbould, Erica Lynne Marszalek, Peter McRobbie, Olivia DeJonge, Deanna Dunagan, Benjamin Kanes

Plot

Under et besøg på deres bedsteforældres gård beslutter to børn sig for at lave en film om deres familie, men de opdager snart, at familien gemmer på dystre hemmeligheder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg