At kalde When the Bough Breaks for horror-drama er i overkanten, da det reelt er en thriller, der hører hjemme tilbage i start 1990’erne.
Lad os bare få det ud med det samme; det eneste uhyggelige ved When the Bough Breaks er, hvor uhyggeligt dårligt manuskriptet er.
Du vil kunne gætte hvert eneste lille twist, fordi det hele er set 117 gange før. Desværre for denne film, så er det også set meget bedre end her. Der er utroligt mange ting, der slet ikke giver mening, så man skal virkelig lægge hjernen uden for biografsalen for at nyde historien.
Det hele virker som en eller andet lurvet fantasi, skabt af en mand midt i en midtlivskrise. Kvinderne er i dén grad pyntegenstande, der enten ikke er i stand til at handle, eller bare er deciderede sindssyge. Men selv på denne front skifter historien retning så mange gange, at man sgu ikke helt ved, hvor man har folk.
Groft – og dog meget rammende – sagt, så kan kvinder kun have fokus på babyer eller den mand, de ønsker at slå kløerne i.
Aldrig begge dele, for alle ved jo, at kvinder ikke kan multitaske.
Bevares, When the Bough Breaks forsøger da at give hustruen et godt job som kok. Vi ser hende dog aldrig lave mad, og pludselig er hun lykkelig over at blive tilbudt en stor administrativ stilling. For ja, hvilken stjernekok drømmer ikke om et skrivebordsarbejde?
Manden skal være helten, men er kun en tøffelhelt
Dét, der til gengæld står klart er, at manden er helten. Eller altså, han bliver faktisk lidt tøffelhelt, og det er altså ret pinligt.
At en stærk og intelligent ægtemand ikke kan styre den unge Lolita-lignende rugemor, der naturligvis er flyttet ind hos ham og hans kone. Det virker bare utroværdigt.
Ligesom det i dén grad er utroværdigt, at han arbejder i et stort advokatfirma, hvor han er en af stjerneadvokaterne, men parrets rettigheder i forbindelse med brug af en rugemor, har de tilsyneladende slet ikke styr på.
Hverken gode eller karikerede skuespillere kan redde den dårlige historie
Morris Chestnut er en af producerne, hvilket også må være den eneste grund til, at han har påtaget sig hovedrollen, for det er altså ikke en af dem, man bliver husket for. Eller rettere, ikke på en positiv måde.
Regina Hall, som mange måske vil genkende fra de fire første Scary Movie film [horror spoof komedier], gør det egentlig meget godt. Der er bare ikke meget kød på hendes rolle som babyhungrende hustru og kok. Tværtimod. Så har vi Theo Rossi (Sons of Anarchy), der fungerer troværdigt som dumt svin, der er kæreste med Lolita-rugemor-karakteren, Anna Walsh.
Anna spilles af Jaz Sinclair, der ofte virker ret “over the top”. Eneste gode undskyldning kan være, at hun forstår, hvor karikeret filmen alligevel er, og derfor spiller karakteren derefter.
Mest af alt minder hun om Elizabeth Berkeley fra Showgirls. En ung skuespiller, der får chancen for at spille en rolle, der reelt har godt med kød på, men desværre befinder sig i en film med et grotesk dårligt manuskript.
Og nu vi er ved manuskriptet, så er det skrevet af Jack Olsen, der kun har ét tidligere manuskript på samvittigheden. Den film hed Sleepwalkers og nej, selvom titlen kan lyde som en gammel horrorklassiker, så har du næppe set den, da den ligger på en hylde et sted og endnu ikke er blevet udgivet, selvom den blev færdig i 2015.
Instruktøren på When the Bough Breaks er Jon Cassar, som faktisk er en af de virkelig gode TV-instruktører. Han har bl.a. arbejdet på Person of Interest, The Kennedys og på det meste af 24 timer – de to sidstnævnte har han har vundet et hav af priser for.
Med denne film får han sin debut som spillefilmsinstruktør, men han har dog tidligere lavet TV-film. Det er nok også det format, der havde passet bedst til denne film, for den smager mere af et lurvet afsnit fra en sæbeopera, end et oprigtigt forsøg på at levere en solid thriller med både gys og drama.
Uanset instruktionen – og den for lange spilletid – så er problemet dog at finde i selve historien, som bare ikke holder. Overhovedet.
When the Bough Breaks kommer i de danske biografer, men ikke Don’t Breathe
Det, der virkelig irriterer, er uden tvivl også, at When the Bough Breaks får premiere i biografen, mens fx Don’t Breathe bliver frasorteret. Vi taler om en film, der udmærkede sig ved at få en 0% rating hos Rotten Tomatoes, da den udkom i USA. Det betyder, at ikke én eneste filmanmelder har anbefalet, at man skal se filmen.
Don’t Breathe har til gengæld en 88% rating på Rotten Tomatoes. Og så har den i øvrigt været rost til skyerne, siden den fik premiere ved SXSW film festivalen i Austin (Texas, USA) tilbage i marts måned. Og nå ja, Don’t Breathe ligger stadig på Top 5 over biograffilm i USA her fire uger efter premieren, mens When the Bough Breaks ligger nummer 6 i anden uge af sine biografkarriere.
Men bevares, præcis som med fornævnte Showgirls – der ellers skulle have været det opfølgende hit til Paul Verhoeven’s Basic Instinct – så kunne den nok bruges som udgangspunkt for en drikkeleg eller anden spøjs happening. Noget filmisk mesterværk er den i hvert fald ikke.
Fakta
Biografpremiere: 22-09-2016
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Jon Cassar
Medvirkende: Morris Chestnut, Theo Rossi, Regina Hall, Jaz Sinclair m.fl.
