Uha, World War Z var en længe ventet film – og ikke mindst en film, som har været meget længere undervejs. Slutresultatet er dog så absolut tilfredsstillende, og som man siger: Alt hvad der er værd at få, det er værd at vente på.

Men lad os da straks tage fast på filmens vel nok største kritikpunkt for os horrorfans: Blodet. Eller rettere, mangel på samme. Det er virkelig ikke meget blod, man ser i denne film. Faktisk nærmest intet.

Der er meget af uhyggen, der består i at løbe væk fra de inficerede mennesker [zombierne], og derfor synes jeg, de slipper meget godt fra det, da omdrejningspunktet er, at flugt og bevægelse skaber overlevelse. Og det er virkelig intenst!

World War Z har fået en del kritik, og den var da også længe undervejs, da hele sidste trediedel af filmen blev omskudt, da optagelserne reelt var afsluttet (læs om den oprindelige slutning her. Nogen har også bemærket, at den overhovedet ikke har noget med bogen at gøre, men der må jeg erklære mig lodret uenig.

Vi kørte rundt i Californien sidste forår, da vi stiftede bekendtskab med bogen i bekvem lydbog form, og for mig var det en meget tilfredsstillende filmatisering, der ligger helt i tråd med bogen. Ikke fuldstændigt, naturligvis, men i den henseende, at vi følger én person, der nærmest rejser hele verden rundt for at tale med forskellige folk og høre deres oplevelser og erfaringer med “de inficerede”.

Det er nemlig, meget firkantet sagt, præcis hvad World War Z handler om – både i bogen og i filmen. Selvom man da godt kan fornemme, at de gerne lægger op til muligheden for en fortsættelse, hvilket jeg på alle måder håber sker.

Det er nærmest umuligt at tale om, hvem der har skrevet og filmet denne film, da der har været mange inde over – ikke mindst pga. den massive mængde omskud. Men det er dog instruktør Marc Forster (Monster’s Ball, Drageløberen), der har stået for instruktionen hele vejen igennem, ligesom Brad Pitt’s produktionsselskab “Plan B” har været inde over fra start til slut.

Det er uden tvivl Brad Pitt’s hjertebarn (og smertens barn med den lange og komplekse produktion), og han er altså også helt eminent i hovedrollen. Faktisk er hele castet overordentligt velfungerende, og der er helt ekstremt mange mennesker med, da vi får dækket mange lande og forskellige lokationer undervejs.

Dette er så absolut en action horrorfilm med store thriller-noter, og ikke – som zombiefilm sædvanligvis er – den store splatterfilm. For mig gør dette dog absolut ikke noget, da det bringer noget nyt til bordet. Og hold nu kæft, hvor er der bare spænding på drengen fra start til slut. Man sidder sateme med hjertet i halsen langt det meste af filmen, og for mig er det den ypperste reaktion på horrorfilm.

Verdens pt. dyreste zombiefilm er godt på vej til at tjene sig selv hjem på verdensplan, så det er nok kun et spørgsmål om tid, før en fortsættelse bliver bekræftet. Vi kan kun sige, at vi glæder os!

Blu-ray: Blu-ray versionen indeholder – udover en film i flot kvalitet – også noget spændende bonus-materiale, der varer ca. 45 min. Vi går bag kulisserne og ser, hvordan de har lavet forskellige scener rundt omkring i verden. Bl.a. har de filmet Israel scenerne på Malta osv.

Derudover hører vi lidt om deres tanker om selve biologien bag virusset og zombierne. Og interessant nok får vi at vide, at de allerede var i forhandling om filmrettighederne, INDEN bogen fik premiere. Eneste minus er, at vi mangler noget info om den oprindelige slutning, der blev skrottet.

Mange havde håbet på, at den blev lagt med på Blu-ray-versionen, men den nævnes ikke engang. Det er lidt spøjst, når vi ved, at der var en masse ballade angående dette.

Fakta

Biografpremiere: 11-07-2013
DVD-premiere: 30-11-2013
Genre: Horror, Science Fiction, Action
Instruktør: Marc Forster
Medvirkende: Brad Pitt, Mireille Enos, David Morse, Eric West, Matthew Fox m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.