Black Death (2/6)
'Black Death' foregår under første udbrud af byldepesten i England. Vi følger en gruppe mænd, der jagter en necromancer, netop som byldepesten er brudt ud i fuldt flor. En ung munk sendes afsted sammen med en gruppe lejesoldater for at undersøge rygterne om, at folk vender tilbage fra døden. De ankommer til en fredelige landsby, der dog er forbandet af mørke kræfter.
:: Anmeldelse ::
Jeg havde glædet mig til at se denne film, da jeg har været glad for Christopher Smith's andre gysere 'Triangle', 'Severance' og 'Creep'. Men ak - det blev en slem (og kedelig) skuffelse... Selv castet virkede ellers lovende nok med Sean Bean i spidsen, men der var ingen blændende præstationer - selvom Bean gjorde det udmærket. Men hold op, hvor var denne film bare lang.
Historien lød spændende, men den holder ikke desværre slet ikke, hvad plottet på bagsiden af coveret lover. Problemet er primært, at historien bevæger sig utrolig langsomt frem. På papiret burde filmen være god underholdning, og jeg ville virkelig gerne kunne lide filmen, selv mens jeg så den, men måtte til sidst give fortabt og indrømme overfor mig selv, at den ikke sagde mig noget som helst.
Værst af alt var dog kammeraføringen, som var meget fri (læs: rystende). Man blev nærmest køresyg, og til en - ellers flot - film, der foregår i den mørke fortid med riddere, så virker det bare malplaceret. Hvis temaet tiltaler dig, så er den nok værd at se, men forventningerne bør skrues godt ned. Og graden af uhygge kunne også findes på et meget lille sted. Faktisk er der ikke meget horrorfilm over 'Black Death'.
Filmen har dog lige vundet 4 priser til ScreamFest LA Horror Film Festival - for bedste instruktør, bedste hovedrolle, bedste cinematografi og bedste soundtrack. Er der andre, der har set filmen, som synes, at den var god nok til at vinde priser - så skriv en kommentar længere nede.
:: Heaven of Trivia ::
Magnet Releasing har netop sikret sig de amerikanske biografrettigheder til 'Black Death', så den får premiere i USA i starten af 2011.
Fakta
(Originaltitel: Black Death )
På DVD: 26-10-2010
Genre: Horror | Mystery | Drama
Instr.: Christopher Smith
Medv.: Sean Bean, Kimberley Nixon, Eddie Redmayne, Carice van Houten, David Warner, Andy Nyman, Tim McInnerny, John Lynch, Johnny Harris m.fl.
Land: UK | Tyskland, 2010
HoH vurdering:
- Links:
Se trailer: www.heavenofhorror.dk/film/b/black-death/




Black death er hvad man ville kalde en gotisk horror film. Den har nogle temaer og moraler, hvis opgave er at ændre eller bekræfte ens verdensopfattelse. Det mest gennemtrængende tema er kristendom. Og bare for god ordens skyld, tiden, setting og fjenden (åndemaneren) er med til at definerer genren. læs lidt på lektien før du anmelder du egentligt ikke er istand til at anmelde.
Filmen sætter kristendom i et dårligt lys, ligesom mange andre gotiske fortællinger, dracula, frankenstein, wolfman osv.
Historien er fantastisk godt skruet sammen, eneste grund til at du syntes at den er lang er fordi du formentligt er en smule ignorant i forhold til verden. Hvis du var lidt mere i kontakt med din filosofiske side, ville du syntes den var interessant fordi den sætter spørgsmål ved noget vi tager som en selvfølge idag. DET ER IKKE MENINGEN AT DER SKAL SKE EN MASSE I DEN! Den skildrer en tilstand.
Prøv at læse noget Friedrich Nitzsche og lær udtrykket Deisme at kende - Så giver filmen nok mere mening.
Tilføj kommentar