Historien går på en grufuld opdagelse under en videnskabelig ekspedition til Sydpolen i 1930’erne, der antyder, at oprindelsen af menneskeheden stammer fra de ældste guder fra en anden planet. Og der sker onde ting, når disse sjæle vækkes til live igen!

I går rapporterede io9, at Guillermo del Toro skulle begynde indspilningerne til H.P. Lovecrafts ‘At the Mountains of Madness’ i juni 2011 med Tom Cruise i hovedrollen og Ron Perlman som sidekick. James Cameron skulle producere og filmen skulle skydes i 3D.

Men senere på dagen kom det frem, at Universal stejlede over budgettet på $150 millioner og en R-rating. Criterion.com skrev derefter en e-mail til del Toro og spurgte, om han havde fået grønt lys til ‘At the Mountains of Madness’. Han svarede: “The opposite – Dead“.

Men nu forlyder det så, at Legendary Pictures rykker hurtigt på en anden Guillermo film – nemlig ‘Pacific Rim’ som er en monsterfilm skrevet af Travis Beacham (Clash of the Titans).

Vi følger spændt udviklingen…

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.