The Exorcist beskrives som en psykologisk thriller med høj intensitet og fremdrift. Vi følger to meget forskellige mænd, der takler den samme families frygtindgydende sag om dæmonisk besættelse, og dermed konfronterer ondskaben direkte.

Selve manuskriptet er skrevet af Jeremy Slater, der bl.a også stod for Fantastic Four rebooten sidste år. Men i horror-sammenhæng skal vi helt klart hellere kigge en gang længere nede på hans filmiske CV, eftersom han debuterede som manuskriptforfatter med manuskriptet til The Lazarus Effect. Med andre ord, så kan Slater i hvert fald sagtens finde ud af at skrive om dæmoner og besættelse – og ikke på den blide og søde TV måde, men derimod den rå og brutale horror udgave. Så er spørgsmålet bare, hvor langt han kan få lov til at gå, når The Exorcist skal finde vej til TV skærmen.

Nu er det ikke fordi, FOX er mest kendt for decideret horror, men på den anden side er det TV-kanalen, der gav os The X Files for mere end 20 år siden (serien havde premiere i 1993), og den har da i sin tid skræmt alverdens TV seere.

Noget kunne dog tyde på at andre – og langt mindre – TV kanalers succes med horror-genren måske har gjort dem opmærksomme på dette enorme marked; FX har haft stor succes med American Horror Story, AMC går sin sejrsgang med The Walking Dead på sjette sæson og AE har Bates Motel. Måske FOX med en genoplivning af The X Files og efterfølgende lancering af The Exorcist håber at kunne tage del i den enorme succes gyser-genre, de mindre kanaler har tjent formuer på.

Da The Exorcist TV-serien kun lige har fået grønt lys til et pilot-afsnit, er tidshorisonten for en premiere stadig ukendt, men Heaven of Horror følger naturligvis udviklingen og holder jer opdateret.  OPDATERING: THE EXORCIST tv-serien starter i USA den 23. september 2016!

Er The Exorcist en serie, du vil glæde dig til, eller tror du, den er dødsdømt (yes, et fint lille ordspil) fra starten?

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.