DreamWorks Pictures’ genindspilning af kult horror-klassikeren, Fright Night, viser Charley Brewster komme i skræmmende knibe, da han pludselig bor dør om dør med en vampyr! Derfor har DreamWorks sammensat et ‘vampyr overlevelses-kit’, hvis du nogensinde skulle befinde dig i denne situation …så kan du forhåbentlig slippe derfra med livet i behold!

Regel #1:

Den første gyldne regel er, at du aldrig skal invitere en vampyr indenfor. De kan ikke komme ind uindbudte. I det øjeblik de er i dit hus, ligger din og din families skæbne i deres hænder!

Regel #2:

Sørg altid for at have et fed hvidløg på dig. Selv om det ikke har hjulpet på den gamle vampyr Cullen, er vampyrer normalt bange for de små stinkbomber. Et fed i lommen vil holde dig i sikkerhed.

Regel #3:

Hav et krucifiks i nærheden, men du skal tro på det for at kunne bruge det …

Regel #4:

Vievand vil afskrække vampyrer, så hav altid et par glas klar. Eller i mangel deraf, find en præst og lav dit eget!

Regel #5:

Lav en “Peter Vincent” og indsaml alt det vampyr-dræbende udstyr, du kan få fingrene i og gør dit hjem til en fæstning. Hvis du ikke kan få fat i et væld af hjemsøgte antikviteter, så hav i det mindste et par træpæle klar.

Og hvis det værste skulle ske, og du er nødt til at dræbe en modbydelig vampyr, kommer her et par legendariske metoder til formålet:

  • En træpæl igennem hjertet
  • Put en mønt i deres mund og hug hovedet af med en økse
  • Begrav dem ved en korsvej
  • Lænk dem til en grav med vilde roser
  • Læg birkes på graven
  • Hug hovedet af og brænd det
  • Sæt en pæl igennem hjertet og søm gennem tindingerne
  • Læg sten på graven
  • Hæld kogende olie på vampyren og kør et søm gennem navlen
  • Begrav ansigtet nedad
  • Fjern hjertet, og skær det i to dele
  • Put hvidløg i munden
  • Skyd dem med en sølvkugle
  • Overdyng dem med vievand

Se også nedenstående videoer. ‘Fright Night’ har premiere herhjemme 15. september i 3D i udvalgte biografer.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.