I februar kommer der en række nye film og serier på den danske Netflix, og en del af dem er gyser-relateret. Se hvilke film og serier inden for horror, thriller og sci-fi, der kommer på Netflix i februar 2017 nedenfor.

Listen bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives.

The Final Girls

Premiere 1. februar 2017
En ung kvinde der sørger over sin mors død, en berømt scream queen fra 1980’erne, bliver en dag trukket ind i sin mors mest berømte gyserfilm. Her må de to kvinder kæmpe mod filmens maniske morder.

Santa Clarita Diet (sæson 1)

Premiere 3. februar 2017
Joel og Sheila er et ægtepar, der begge arbejder som ejendomsmæglere i Los Angeles forstaden Santa Clarita, hvor de bor med deres teenagedatter, Abby. Men en dag gennemgår Sheila en dramatisk forvandling, der vender op og ned på deres liv.
Medvirkende: Drew Barrymore, Timothy Olyphant, Liv Hewson, Skyler Gisondo m.fl.

I Don’t Feel at Home in This World Anymore

Premiere 24. februar 2017
En SOSU-assistent kæmper med en eksistensiel krise, men da hendes hjem bliver udsat for indbrud, opdager hun et nyt formål med livet: Hun vil jage tyvene! Hun allierer sig med sin kampsportsentusiastiske nabo, og snart er de oppe imod en gruppe ubehagelige kriminelle.
Medvirkende: Melanie Lynskey, Elijah Wood, David Yow, Jane Levy, Devon Graye, Christine Woods, Robert Longstreet, Lee Eddy, Gary Anthony Williams m.fl.

Midnight Special

Premiere 28. februar 2017
Da hans søn udviser overnaturlige kræfter, tager en far ham med på flugt for at beskytte ham mod statslige myndigheder og religiøse fanatikere.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.