Entertainment Weekly er netop udkommet med nyt om 5. sæson af American Horror Story!

Plottet er som følger:

Det smukke art-deco Hotel Cortez er bygget i 1930 af den rige og charmerende, men dybt psykopatiske, James March (Evan Peters), og hotellet er i realiteten en labyrint, der er bygget for at skjule March’s morderiske aktiviteter.

I nutiden købes Hotel Cortez så af grevinden Elizabeth (Gaga), en glamoriøs socialite der bruger sin tid på kunstudstillinger og modeshows – og så holder hun sit udseende vedlige på en kost af grønkål og menneskeblod. Grevinden er også umættelig, når det gælder kærlighed og sex, hvilket medfører en makaber trekant mellem hende, den ligeså blodtørstige Donovan (Matt Bomer) og den nye mandlige model Tristan (Finn Wittrock).

I Cortez universet møder vi også Ramona Royale (Angela Bassett), en skuespillerinde/tidligere elskerinde til grevindens store hævnmål; Iris (Kathy Bates), som er Donovan’s mor og sidder i receptionen af hotellet; transvestitten Liz Taylor (Denis O’Hare); Den hypodermiske Sally (Sarah Paulson), en junkie og ven til grevinden; Politiassistent John Lowe (Wes Bentley) der efterforsker en morder kaldet the Ten Commandments Killer; og The Addiction Demon – et væsen a la Rubberman eller Bloodyface, der ikke har nogle øjne eller mund men konstant svinger rundt med en kæmpe dildo.

 

 

American Horror Story: Hotel har premiere på FX onsdag den 7. oktober og har dette imponerende hold af skuespillere:

  • Emma Roberts
  • Lily Rabe
  • Madchen Amick
  • Helena Mattsson
  • Lady Gaga
  • Matt Bomer
  • Finn Wittrock
  • Sarah Paulson
  • Kathy Bates
  • Chloe Sevigny
  • Wes Bentley
  • Evan Peters
  • Angela Bassett
  • Max Greenfield
  • Denis O’Hare
  • Naomi Campbell
  • Darren Criss
  • Mare Winningham
  • Cheyenne Jackson

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.