Den nye version af Poltergeist spiller pt. i biografen i USA og får ikke særlig gode ord med på vejen. Den havde også i første omgang fået en dansk biografdato, men den blev hurtigt fjernet igen.

Nu er der så kommet en dansk dvd dato på den. Poltergeist får premiere på DVD og Blu-ray herhjemme den 21. september 2015.

Poltergeist er en genindspilning af den klassiske Tobe Hooper gyserfilm fra 1982, der var skrevet af Steven Spielberg.

En familie i et forstadshjem får besøg af ånder, der flytter rundt på tingene i hjemmet. De tror at ånderne ikke vil dem noget ondt, men pludseligt ændrer deres tilstedeværelse karakter. Da ånderne intensiverer deres angreb, og tager datteren til fange, må resten af familien gå sammen om at redde hende.

Se traileren til Poltergeist (2015) nedenfor.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.