Tv-serien Mr. Mercedes er baseret på Stephen King-bogen af samme navn – og du kan se de to første afsnit helt lovligt. Dog i en begrænset periode.

Stephen King har lavet en fantastisk bogtrilogi om den pensionerede politimand Bill Hodges og hans jagt på den psykopatiske Mercedesmorder. Nu er den første bog, Mr. Mercedes, blevet til en tv-serie, og de 2 første afsnit bliver i en kort periode tilgængelige online i hele verden.

Mr. Mercedes handler om Bill Hodges, der er pensioneret politimand. Men da han modtager et brev, der har forbindelse til en af hans uafsluttede sager, kaster han sig ud i opklaringen af sagen om Mercedesmorderen, som koldblodigt kørte ind i en menneskemængde og dræbte 16 mennesker.

Tv-serien er skabt af David E. Kelley, og det er et fantastisk cast, de har samlet; Brendan Gleeson, Harry Treadaway, Holland Taylor, Mary-Louise Parker og Kelly Lynch har nogle af de bærende roller. Det var meningen, at Anton Yelchin skulle spille morderen, men han døde i en ulykke lige inden. Så nu blev det Harry Treadaway, som mange gyserfans nok kender fra Penny Dreadful.

Du kan læse vores anmeldelse af pilot-afsnittet på vores internationale side >>

Det første afsnit starter ligesom bogen – og det er 5 barske minutter, der lægges ud med.

Afsnit 1 af Mr. Mercedes kan ses allerede nu >

Afsnit 2 kan ses dagen efter, den bliver vist i USA, så det er tilgængeligt den 18. august kl. 02:00 om natten.
Link til afsnit 2 af Mr. Mercedes >

Se traileren nedenfor.