Så har Summit Entertainment frigivet en teaser trailer til den længe ventede ‘The Twilight Saga: Eclipse’.

Seattle er plaget af en række mystiske drab, og en ondsindet vampyr fortsætter sin søgen efter hævn, så Bella igen er omgivet af fare. Midt i det hele er hun tvunget til at vælge mellem sin kærlighed til Edward og hendes venskab med Jacob – vel vidende, at hendes beslutning højst sandsynligt vil genstarte en tidløs kamp mellem vampyrer og varulve. Hendes high school afslutning nærmer sig hastigt, og  Bella har endnu en beslutning at tage: liv eller død. Men hvad er hvad?

Filmen instrueres af David Slade (Hard Candy, 30 Days of Night), og Kristen Stewart, Robert Pattinson og Taylor Lautner er tilbage i hovedrollerne. ‘The Twilight Saga: Eclipse’ har premiere i de danske biografer 30. juni 2010.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.