Så kom den endelig – den første trailer til den nyeste ‘Final Destination’ film. Filmen er denne gang lavet i 3D, så det bliver spændende, om den kommer i de danske biografer, ligesom “My Bloody Valentine 3D’ gør sidst på sommeren.

Nick og nogle venner tager til et racerløb en weekend, da en ulykke på banen resulterer i, at en bil ryger ind i publikum med 250 km/t. Folk bliver mast, der er kæmpe eksplosioner, og til sidst kollapser hele stadion ned over resten af tilskuerne.Nick ser dette som en vision for noget, der vil ske, og han sørger for at få sig selv og ca. 12 andre væk fra stadion.

Men Døden vender tilbage for at få fat i de sidste overlevende med “ulykker”, der er mere brutale end nogensinde.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.