28 Years Later – Part 2: The Bone Temple – Anmeldelse (4/6)

28 YEARS LATER: THE BONE TEMPLE er anden del af den nye 28 Days Later-trilogi. Den er spændende, men føles også ret meget som en spinoff. Alligevel er det en film, der virkelig får mig til at se frem til trilogiens tredje kapitel. Især på grund af slutningen på 28 Years Later – Part 2, som bør tilfredsstille fans af horror-franchisen. Læs hele vores anmeldelse af 28 Years Later – Part 2: The Bone Temple her!

28 YEARS LATER: THE BONE TEMPLE er anden del i den nye trilogi i 28 Days Later-franchisen. Denne gang dykker historien ned i en specifik kultgruppe og har fokus på, hvordan sygdommen påvirker de smittede. Allerede fra den allerførste film i franchisen ved vi, at der er tale om en “rage virus” (eller “vredes-virus” på godt dansk).

Den blev skabt i et laboratorium af mennesker, der forsøgte at udvikle et slags våben. Og ja, man må sige, at missionen i dén grad blev fuldført. Her står vi, 28 år senere, og infektionen har fuldstændig overtaget samfundet. Plottet The Bone Temple føltes dog mere som en spinoff end som en direkte fortsættelse af den første 28 Years Later.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det lever måske ikke helt op til det, fans af franchisen forventer. Du er hermed advaret og kan – forhåbentlig – gå ind til filmen med et åbent sind.

Læs videre i vores anmeldelse af 28 Years Later – Part 2: The Bone Temple herunder. Filmen kan ses i de danske biografer fra 15. januar 2026.

Slet ikke så fjollet, som jeg frygtede

Jeg må indrømme, at slutningen på den første 28 Years Later, hvor vi blev introduceret til Jimmy Crystal (Jack O’Connell) og hans lille kult af look-alike-undersåtter, gjorde mig en smule nervøs. Det hele virkede så fjollet med den der Teletubbies-agtige stemning og de skrigende farver.

Jeg kan dog heldigvis rapportere, at 28 Years Later – Part 2: The Bone Temple på ingen måde er fjollet. Tværtimod kanaliserer Jack O’Connell den samme isnende ondskab, som han brugte så effektivt i Eden Lake. Kender du til dén film, ved du, at vi er ude i regulær tortur.

Faktisk er filmen i dén forstand både mere dyster og ubehagelig end nogen af de tidligere kapitler i hele 28 Days Later-franchisen. Hvis du syntes, at soldaterne i originalfilmen fra 2002 var slemme, så kan du godt gøre dig klar til at opleve en endnu mere depraveret side af menneskets natur.

Jimmy og hans lille kult lever af at påføre andre mennesker smerte. Nærmest som en form for underholdning eller religion. Alt imens Jimmy Crystal iscenesætter sig selv som konge over alle og alt.

Hvis jeg skal sammenligne denne franchise med zombie-serien The Walking Dead, så er Jimmy Crystal en form for Negan. En diktator, der hersker og kræver absolut lydighed og loyalitet. Hvis du ikke giver ham det, har du ingen værdi for ham og kan kasseres… eller bruges på brutal vis og derefter kasseres.

Mere spinoff end fortsættelse

Selvom jeg netop har sammenlignet med The Walking Dead og Negan, føles 28 Years Later – Part 2 langt mere som et spinoff-værk end som en egentlig fortsættelse. I den forstand befinder vi os mere i Fear the Walking Dead-territorium end i hovedserien. Det er ikke en kritik, men blot for at give en idé om, hvad man kan forvente.

De fleste spinoffs har dog også figurer med fra hovedhistorien, og det samme gælder her. Vi følger stadig første films hovedperson, Spike (Alfie Williams), som nu er blevet en af Jimmys flok, og derfor hedder Jimmy. Han er der ikke af lyst, men for at overleve. Derudover er der lægen, der holder til ved det titulære “bone temple” [knogletempel], Dr. Kelson (Ralph Fiennes).

Historien med Dr. Kelson var min personlige favorit, da han fortsætter sine studier af det såkaldte Alpha-væsen, som han har døbt Samson (Chi Lewin-Parry). Inden længe gør den gode doktor en opdagelse, som måske kan ændre alting. Samtidig bliver det også tydeligt, at selvom de smittede stadig er farlige, så er det den grotesk umenneskelige adfærd hos de ikke-smittede, der for alvor truer menneskehedens overlevelse.

Ud over Ralph Fiennes, Jack O’Connell, Alfie Williams og Chi Lewis-Parry, der vender tilbage i 28 Years Later – Part 2, kan man også se frem til karakterer spillet af Louis Ashbourne Serkis (ja, han er søn af Andy Serkis), Erin Kellyman (Willow), Robert Rhodes, Maura Bird, Sam Locke og Emma Laird (A Haunting in Venice).

Se 28 Years Later – Part 2: The Bone Temple i biografen

28 Years Later – Part 2 er instrueret af Nia DaCosta, men filmen hviler stadig solidt i det univers, som Danny Boyle og Alex Garland skabte. Eller rettere sagt: The Bone Temple handler i høj grad om at udvide det ikoniske horror-univers. Danny Boyle, Alex Garland og stjernen fra den oprindelige film, Cillian Murphy, er fortsat med som executive producers.

Alex Garland har skrevet manuskriptet til 28 Years Later – Part 2: The Bone Temple, så filmen forbliver solidt forankret i det univers, Boyle og Garland skabte, mens Nia DaCosta sørger for flotte billeder og et stramt tempo. Hun stod også bag Candyman fra 2021, så hun er velkendt med at arbejde videre på en franchise med mange år på bagen.

Som allerede nævnt vil mange fans af 28 Days Later-filmserien nok elske slutningen på The Bone Temple. Jeg forlod i hvert fald biografen temmelig opstemt over udsigten til den tredje og afsluttende film i denne nye trilogi. Endda selvom jeg ikke ligefrem glædede mig til denne del 2 på grund af slutningen på den første film.

Men nu? Ja, nu glæder jeg mig faktisk rigtig meget til at se, hvor historien bevæger sig hen herfra.

28 Years Later – Part 2: The Bone Temple får dansk biografpremiere den 15. januar 2026.

FAKTA

Biografpremiere: 15. januar 2026
Instruktør: Nia DaCosta
Manuskript: Alex Garland
Medvirkende: Ralph Fiennes, Jack O’Connell, Alfie Williams, Erin Kellyman, Chi Lewis-Parry

Plot

I fortsættelsen af denne episke fortælling befinder Dr. Kelson sig i et chokerende nyt forhold med konsekvenser, der kan ændre verden, som de kender den. Samtidig udvikler Spikes møde med Jimmy Crystal sig til et blodigt mareridt, han ikke kan undslippe. I THE BONE TEMPLEs verden er de smittede ikke længere den største trussel mod overlevelse – det er de overlevendes umenneskelighed, som er mere skræmmende…