Baskin er noget så anderledes som en tyrkisk gyserfilm, men filmens geografiske oprindelse er ikke det eneste, der gør den til noget ganske særligt.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventede, at Baskin ville være, men den var i hvert fald noget helt andet end dét. Filmen lægger stærkt ud med en fantastisk scene, hvor en gruppe politibetjente sidder og spiser mad sammen og fortæller røverhistorier. Og selvom du kan lure historiens udfald, inden den er halvt fortalt, så leveres det så perfekt, at underholdningen er på plads med det samme.

Scenen er dog også ret symptomatisk for filmen generelt; Du får en række ret vilde, sjove og fuldstændig crazy scener, der ikke leverer noget super nyt for dem af os, der har set rigtig mange gyserfilm, men disse scener fungerer alligevel, da de er knivskarpe. Filmen som helhed er til gengæld ikke uden problemer.

Det er dog ret fantastisk, at denne film er kommet fra Tyrkiet, der lige nu kæmper med en række udfordringer og bliver stadigt mere underlagt konservative og religiøse krav på bekostning af demokrati og menneskerettigheder.

baskin-movie-still

Men tilbage til Baskin, der reelt er en række vilde scener, der springer rundt i tid, sted og dimensioner af en art, så man føler sig fanget i en regulær Twilight Zone – eller måske nærmere skærsilden!

Hvis du vil have rigelige mængder af blod, vold og sex, så er Baskin altså en gyserfilm, du bør se nærmere på. Skal jeg beskrive den med ét ord, så bliver det “Sindssyg!”. Skal jeg sætte lidt flere ord på, så bliver det “En vanvittig gyserhistorie med dæmoniske dimensioner samt både komedie og mysterier… der er fuldstændig sindssyg!

Det er næsten som om instruktør, Can Evrenol, har taget en række spændende karakterer og scener og blandet dem sammen til én film. Er den god? Tja, den er ikke en ren succes, men den er dog vanvittig underholdende og leger godt med dine sanser.

Fakta

DVD-premiere: 12-05-2016
Genre: Horror, Fantasy
Instruktør: Can Evrenol
Medvirkende: Mehmet Cerrahoglu, Gorkem Kasal, Ergun Kuyucu, Muharrem Bayrak, Fatih Dokgöz, Sabahattin Yakut, m.fl.

Resumé
En gruppe politibetjente på nattevagt kommer uforvarende til at gå igennem døren til helvede i en forladt bygning.

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.