:: Anmeldelse ::

Det er altid svært at vide, hvad man skal forvente af en 3’er. Men forventningerne er dog altid skruet godt ned, da der må være grænser for, hvor længe de kan fortsætte samme historie. Det store plus i denne sammenhæng er, at de laver en meget naturlig fortsættelse, som hænger sammen med forrige film. Det var en glædelig overraskelse, da filmen startede – man bør dog have set de to foregående, før man kaster sig ud i denne. Det er ikke et ‘must’, men det kan anbefales.

Min største minus ved denne film er til gengæld, at man ser The Boogeyman alt for meget. Uhyggen er altid størst, når der er den usynlige fjende, som hele tiden måske lurer i mørket. Nu er vi dog nået dertil, at du kun skal være i nærheden af mørke, så springer The Boogeyman frem. Derfor er uhyggen kun rigtig god for mig, når der er scener, hvor pinslerne trækkes lidt ud, og vi sidder og afventer, hvad der skal ske – bare et par sekunder længere end hvad man som publikum forventer. For mig var der to rigtig gode scener, hvor jeg lige lettede et par centimeter fra sofaen, og det virkelig gibbede i mig. Den ene scene var i starten og den anden var i slutningen. Desværre er der alt for meget middelmådigt i mellem disse scener.

Skuespillet er overvejende godt, så der er ikke frygtelig meget at komme efter – eller kritisere – i den afdeling. Men for pokker, hvor er historien tynd. Manuskriptet er skrevet af Brian Sieve, der også stod bag ‘Boogeyman 2’, så det forklarer nok også, hvorfor de to hænger så godt sammen. Det er bare ærgerligt, at historien i denne omgang virker ret mangelfuld. Derudover er effekterne ret kedelige. Der bliver brugt litervis af noget, der mest af alt ligner hindbærsaft. Blodigt ser det i hvert fald ikke ud, og mange af disse blodige scener er så forudsigelige, at de hverken overrasker eller forskrækker. Hvis så der bare var noget humor inde over, kunne man tilgive, at den store uhygge mangler. Men det får vi heller ikke. Filmen er ellers instrueret af Gary Jones, der tidligere har instrueret en del afsnit af flere TV-serier, som feks. ‘Hercules’ og ‘Xena: Warrior Princess’, som begge har action og humor som fremdrift. Gary Jones har også en del erfaring i special effects-afdelingen – eksempelvis på ‘Army of Darkness’ (1992) – og make-up på ‘From Dusk till Dawn’ (1996). Har man set de andre to ‘Boogeyman’-film, så kan man sagtens tage denne med en trist søndag. Ellers skal man nok holde sig fra denne film.

Fakta

(Originaltitel: Boogeyman 3)

DVD: 04-01-2011
Genre: Gyser | Horror 
Instr.: Gary Jones
Medv.: Matt Rippy, Erin Cahill, W.B. Alexander, Mimi Michaels, Nikki Sanderson m.fl.
Land: USA, 2008

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.