:: Anmeldelse ::

Når først man er kommet sig over Guy Pearce’s hår (ja, undskyld mig meget, men det er da distraherende, når man bliver fanget i en “Er det en paryk eller bare en vanvittig hårstylist?”-tankestrøm), så fanges man igen af det solide skuespil. Pearce leverer en solid præstation, men filmen fungerer ekstraordinært godt takket være virkelig tiltalende præstationer fra især Katie Holmes og den lille pige, Bailee Madison.

Disse to bærer hele historien og drager på hver deres måde publikums sympati; Den stakkels pige, som er sendt hen til far og hendes endnu ukendte kommende stedmor, som bor i det mest dystre hus. Og på den anden side har vi en ung kvinde, som ikke ønsker andet end at være en sød og forståene stedmor, men har fået den voldsom ulempe, at pigen slet ikke vidste, hun var sendt på permanent ferie hos farmand, da mor har mere travlt med sit eget sociale liv.

Ingen af de to forbliver dog ynkelige eller ulykkelige særlig længe, og dermed bliver det ikke kedelig eller langtrukkent. Vi har jo trods alt et eventyr, vi skal ud på – af den mere uhyggelige slags vel at mærke. Sally, den lille pige, er et nysgerrigt barn, der hurtigt bevæger sig rundt og undersøger både hus og have. Ikke mindst fordi hun hører små stemmer, der hele tiden kalder på hende. Først er de indyndende og drilske, men hurtigt bliver de mere modbydelige og onde.

Der er virkelig eminent god stemning i ‘Don’t Be Afraid of the Dark’ – på den mest uhyggelige måde, naturligvis – og visuelt er den helt oppe at ringe, da den heldigvis bærer ekstremt tydeligt præg af producenten Guillermo del Toro. Alle de gode virkemidler fra hans tidligere film/produktioner bliver på fornem vis også benyttet her, og det er en stilistisk lækkerbidsken af en horrorfilm. Samtidig er der også en snært af ‘Super 8’, da det ubetinget er barnets synspunkt, vi oplever verdenen fra. Der er dog ingen humor i denne film. Det er ikke et kritikpunkt, men en konstatering. Det er den uhyggelige og dystre stil fra start til slut. Og i den forbindelse vil jeg da lige indskyde, at introen er virkelig lækkert lavet.

En gennemført og tåkrummende indledning, der virkelig sætter stemningen fra første øjeblik. Desværre falder den en smule af på den til sidst. Den bliver lidt for “pænt” afsluttet.. og så alligevel ikke helt. jeg håbede nok bare på mere. Som når man får en fantastisk forret, en utrolig lækker hovedret og så slutter af men en helt fin dessert. Så blegner desserten bare en smule. Ikke fordi den er dårlig, men fordi den ikke er lige så god og på højde med resten af oplevelsen. Det er en hård og uretfærdig skæbne at skulle drukne i sin egen succes, men det forudsætter dog, at man først har opnået succes, og det vil jeg bestemt mene var tilfældet her.

Fakta

(Originaltitel: Don’t be afraid of the dark)

Biografpremiere: 29-09-2011
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Troy Nixey
Medv.: Katie Holmes, Guy Pearce, Bailee Madison, Alan Dale, Jack Thompson, Dylan Young, Julia Blake m.fl.
Land: USA | Australien | Mexico, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.