:: Anmeldelse ::

Jeg var selv ret begejstret for den første ‘Feast’-film fra 2005. Den var sjov, grænseoverskridende og havde en rigtig god fordeling mellem horror og humor. Og så blev der absolut ikke sparet på det ulækre effekter – blod, pus og diverse andre kropsvæsker og organer, der fløj rundt i en lind strøm.

Det sker i og for sig også i 2’eren, men det er desværre pinagtigt at se, hvor meget de higer efter at overgå 1’eren. Det hele skal være meget mere grotesk, og historien er meget letbenet. Ofte starter en scene egentlig sjovt nok, men så skal den ellers malkes for alt, hvad den overhovedet kan trække gennem en alt for lang scene. Det er virkelig ærgeligt, for der er egentlig potentiale til en udemærket opfølger.

For mig, så er det bare ikke sjovt, når "humor" består i, at spædbørn skal dø eller dyr voldtages, bare for at forarge og overgå forrige scene i ulækre indfald. Heldigvis fylder denne type scener ikke alt for meget, men så lider flere sekvenser desværre bare af uopfindsomhed og ligegyldige sidehistorier, der ikke fører nogen steder hen. Den har elementer fra ‘Feast’, men denne opfølger er desværre en noget bleg affære. På den anden side, så har de faktisk advaret om dette med den overraskende velvagte undertitel "Sloppy Seconds". Så virker det trods alt mere opmuntrende med den kommende 3’er, der har fået undertitlen "The Happy Finish". Vi skruer forventningerne ned, men glæder os dog alligevel.

:: Heaven of Trivia ::

Der er 3 familiegenerationer med i Feast-filmene: Clu Gulager er med i alle 3 film som bartenderen – hans ene søn John Gulager har instrueret 1’eren og 2’eren – hans anden søn Tom Gulager spiller med i Feast 2 og Feast 3 – og Toms søn spiller den den uheldige baby i Feast 2.

Fakta

(Originaltitel: Feast II: Sloppy Seconds)

På DVD: 15-06-2010 (region 2 DK, leje)
Genre: Horror | Thriller | Action | Komedie
Instr.: John Gulager
Medv.: Clu Gulager, Tom Gulager, Diane Ayala Goldner, Katie Supple Callais, Jenny Wade, Cassie Shea Watson m.fl. 
Land: USA, 2008

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.